Finn og Birthes liv
Det var en dag som så mange andre for Birthe Kornmåler.
Det var tæt på jul, og Birthe havde tid hos tandlægen.
Birthe er kørestolsbruger normalt, men kan gå. Hun undgår det helst, da det er med stor risiko. Hun bliver nemt svimmel, mister balancen og kan falde. Derfor var det helt som det plejer, at Birthe havde bestilt Flextrafik til at bringe sig hen til tandlægen
Sammen med Finn, hendes mand, bor de i en lejlighed i Kalundborg. De bor på anden sal, så de har fin udsigt over byen og havneområdet.
De er skrevet op til en handicap-bolig. Men har ventet længe på at få, den de har nu, så de skal de nok også vente længe, før de kan flytte ind i en bedre egnet handicapbolig.
Birthe er klar, og venter på bussen fra FlexsTrafik, hvor chaufføren skal hjælpe hende ned fra 2. sal. Birthe kan selvsagt ikke gå på trapper. Chaufføren medbringer en såkaldt Trappetjener, som trin for trin skal bruge sine larvefødder til at bringe Birthe ned fra 2. sal. Inden da, skal Birthe i sin kørestol spænes fast, så hverken Birthe eller kørestolen kan falde af
Men Birthes mand, Finn undrer sig. FlexsTrafik var ikke kommet til den aftalte tid. Finn kan se at flextrafik holder foran ejendommen, og går derfor ned til chaufføren og spørger ham, om hvorfor han ikke kommer op til lejligheden. Chaufføren havde ikke fået at vide at Birthe sad i kørestol, og skulle hjælpes ned af trappen med trappetjeneren.
Finn forklarer chaufføren at Birthe altid bliver hentet med trappetjeneren, som Finn i øvrigt kunne se var inde i bilen
Der er i foråret indført nye regler for brug af trappetjener. Det såkaldte BAB kursus, som alle chauffører, der kører med mennesker med handicap, skal igennem, er i foråret udvidet med to dage, fra 5 – 7 dage. De to ekstra dage skal bruges til at uddanne og træne chaufførerne i sikker brug af trappemaskiner.
Nogle firmaer sender deres chauffører på ekstra øvelse efterfølgende i nærmeste indkøbscenter for at sikre at de magter den ansvarsfulde opgave i praksis.
- ” Det var som han aldrig havde prøvet at bruge trappetjeneren før”, tænkte Finn.
Chaufføren får sat Birthe i sin kørestol fast i trappetjeneren. Så er de klar til at tage turen ned, trin for trin. Tiden var efterhånden også blevet fremskreden, og tandlægetiden rykkede tæt på.
Alt var klart. Så nu skal Birthe ned af trapperne. Finn går normalt først ned af trapperne. Men lige denne dag vælger han at gå bagest ned af trapperne. På 4. afsats kommer Trappetjeneren ud af balance og vælter forover. Den vælter med Birthe fastspændt i sin kørestol, og bliver nærmest kastet 2 meter ned af trappen. Birthe bliver godt mast med chaufføren over sig. Birthes højre ben kommer i klemme under trappetjeneren og hun skriger af smerte. Birthe slår hovedet i gulvet og får hul i hovedet. Der er blod overalt.
.
Finn råber om hjælpe, mens han trækker chaufføren væk fra maskinen.
En fotograf uden for lejligheden, der er ved at fotograferer en blomst, kommer til undsætning og får løftet trappetjeneren op med Birthe.
De får begge tilkaldt en ambulance, som ikke kan finde vej i første omgang, så Finn må løbe ambulancen i møde, og guide den det rigtige sted hen.
Redderne får Birthe op på båren og ind i ambulancen, og så går det ellers stærkt mod Holbæk sygehus. Her bliver hun indlagt, og efter et par dage overført til Odense Universitets hospital. Her undersøger de, hvor megen skade der er sket på Birthes ben.
Indlæggelse, genoptræning og aflastningscenter
Midt i december vurderer OUH at Birthes skadede ben ikke står til at redde, og lægernes dom er, at det skal amputeres. Hun bliver femur amputeret, og overflyttes et par dage senere retur til Holbæk Sygehus. Alt er tilsyneladende fint.
Så kommer dagen, hvor Birthe skal begynde sin genoptræning. Hun får tilknyttet en fysioterapeut, som skal træne Birthe blandt andet i holde balancen på eet ben. Birthe udskrives fra Holbæk Sygehus. Da Birthe kom hjem fra sygehuset, havde hun intet hørt om træning, så derfor kom hun aldrig i gang med træning efter amputationen efter udskrivning til kommunen
Genoptræningsplan er et lovkrav. Efter sundhedslovens §84 skal regionsrådet tilbyde en genoptræningsplan til patienter, som har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Det betyder, at sygehuset er forpligtet på at vurdere patientens behov for genoptræning med henblik på at kunne udfærdige en genoptræningsplan og senest 4 dage efter sende planen til kommunen.
Genoptræningsplanen er et centralt redskab i en genoptræningsindsats. Genoptræningsplanen er det dokument, som på baggrund af en forudgående behovsvurdering giver borgeren et lovbestemt krav på en ambulant genoptræningsindsats. Genoptræningsplanen er i den sammenhæng en rekvisition, som ”bestiller” genoptræning efter udskrivning. Men genoptræningsplanen er samtidig også et kommunikationsredskab, som understøtter deling af viden mellem professionelle, som inddrages i borgerens genoptræningsforløb på tværs af fag og sektorer.
Noget tyder på at intet af dette er sket. Da Birthe kom hjem fra sygehuset, havde hun intet hørt om træning, så derfor kom aldrig i gang med træning efter udskrivning til kommunen. Det er meget vigtigt at komme i gang så hurtigt som muligt.
Hun er aldrig kommet i gang med træning efter amputationen Kommunen skal tilbyde genoptræning senest 7 dage efter udskrivning.
Lige efter nytår kommer Birthe på Odin Center i Høng, der er et aflastningscenter.
Der må hun blive i 4-5 måneder, indtil Kalundborg kommune kan tilbyde hende og Finn en lejlighed, der er handicapegnet. Birthe kan af praktiske grunde ikke bo på anden sal i den tidligere lejlighed.På Odin Centret instruerer en fysioterapeut Birthe i, hvordan hun skal
træne stumpen. Og det var det ! siger Finn.
Birthe havde også behov for en ny kørestol, da hun havde slået halebenet i faldet, og derfor havde smerter, når hun sad for længe i kørestolen. Der gik nogen tid før den nye kørestol blev bevilget.
Da Birthe kom hjem fra sygehuset, havde hun intet hørt om træning, så derfor kom aldrig i gang med træning efter udskrivning til kommunen.
Hun er aldrig komme i gang med træning efter amputationen.
Hvad så med protese?
Alder er ikke et kriterie, det er behovet der tæller. Det fremgår af Servicelovens § 112 og hjælpemiddelbekendtgørelsen.
I Danmark har vi frit leverandørvalg, og det betyder, at du selv bestemmer, hvilken bandagistvirksomhed du vil være kunde i. Du er ikke bundet af din kommunes eventuelle leverandøraftale.
Birthe fik at vide på Odense Universitet hospital, at hun var for
gammel til at få protese. Birthe tror at det er årsagen til, at hun heller ikke blev tilbud træning i hjemmet.
Så ikke nok med, at hun mistede benet ved ulykken og brækkede halebenet, er hun
blevet blind på det ene øje efter slaget i panden.
Uden vores børns hjælp, havde vi virkelig været på den, siger Birthe.
Vores børn hjalp os med at søge erstatning imod Flex Trafik, og vi har os fået en god
erstatning. Men det er jo sørgeligt, at jeg ikke kommer op og stå eller gå igen, fortæller hun.
Og når Birthe og Finn skal tale med lægen, er det over telefonen. De ved begge hvor svært det er komme frem og tilbage. Samtidigt er de afhængig af at hjemmehjælpen, der kommer klokken 10.30 og hjælper Birthe ud af sengen. Nogen dage senere, og når hjemmehjælpen så kommer igen kl. 20.00 for at hjælpe Birthe i seng, ja så er dagene korte og foregår oftest i sengen.
Servicelovens § 84 stk. 1.
Kommunen skal sørge for tilbud om afløsning eller aflastning til ægtefælle eller Andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Afløsning gives i hjemmet, og kommunen kan opkræve betaling for denne ydelse.
Aflastning gives uden for hjemmet, f.eks. i en plejebolig/aflastningsbolig, hvor varigheden af opholdet afhænger af formålet. Det kan være tilbagevendende weekendophold, ferieophold, ophold af både kortere varighed og op til flere måneders varighed.
Der skal betales for aflastningsophold til dækning af mad, vask og leje af linned. Prisen kan variere fra kommune til kommune.
Beregning af egenbetaling skal foretages på grundlag af modtagerens og evt. ægtefælles indkomstgrundlag. Der skal således altid foretages en individuel vurdering i forhold til egenbetalingen.
Betaling for aflastningsophold må ikke være højere end, at man kan bevare et beløb til dækning af husleje og andre udgifter for at kunne opretholde sin faste bolig.
Der ydes som udgangspunkt ikke kørsel til et aflastningsophold.
Kilde: Ældresagens håndbog:
Birthe så gerne at hun kunne komme tidligere op, så dagene blev lidt længere. Så det er hun ked af. Selv i dag, hvor vi har aftalt besøg hos Kate og Gitte, måtte jeg igen ringe efter hjemmehjælpen. Men jeg fik besked på, at den ”unge” dame ikke havde mere tid den. Hun havde fri kl. 15. Så kunne vi afbestilte det besøg vi skulle til.
Nej, jeg vil ikke, siger Finn med udtryk, I må se at blive færdige. Vi har bestilt tid kl. 9 og det er ikke vores skyld i kommer så sent Vi skal på besøg, derfor har vi bestilt tid tidligere. Vi vil ikke engang til aflyse vores besøg. Fins og Birthe kom til kaffe kl. 14 hos Kate og Gitte. Vi fik snakket om det hele. Tiden gik hurtigt og Finn og Birthe skulle jo hjem til tiden. Finn fortalte at man åbenbart kun får bad én gang om ugen i Kalundborg kommune, selvom hun i sidste uge heller ikke kom i bad. Men det kan jeg jo blive til en endnu en historie
