Hvorfor er Amputationskredsen det rigtige fællesskab for mennesker, der har mistet en legemsdel?
Det er fordi mennesker med samme udfordringer kan lære af fællesskabet. Når mennesker med fælles daglige udfordringer mødes socialt, kan den enes erfaring overføres til den anden og omvendt.
Gensidig udveksling af erfaringer kan i Amputationskredsens aktiviteter, bidrage til en bedre og mere social tilværelse.
Amputationskredsen er en selvstændig del af Dansk Handicap Forbund. Som Dansk Handicap Forbund holder vi en demokratisk generalforsamling årligt, hvor ethvert medlem af kredsen, kan stille op og blive valgt af medlemmer på grundlag af argumenter og holdninger. Den valgte bestyrelse forpligtiger sig til at lytte til medlemmer og levere et gennemsigtigt regnskab. Alt dette gennemgås på generalforsamlingen, så medlemmer har indsigt og indflydelse.
Når vi er en del af Dansk handicap Forbund står vi stærkt overfor myndigheder og politikere.
Amputerede er ikke patienter og slet ikke syge mennesker, men er lige så raske og friske som resten af befolkningen. Men ved at solidariserer os med andre mennesker, der har et handicap, giver det fællesskabet styrke og sammenhold.
Amputationskredsens økonomi er baseret på medlemskontingent, donation direkte til Amputationskredsen, så hver lokal afdeling kan tilrettelægge sine aktiviteter, eller indirekte til Dansk handicap Forbund, hvor det bliver muligt at gennemføre større aktiviteter for medlemmerne.
Når du donerer dit kontingent til AK kan du trække det fra i skat, hvis du samtidigt oplyser dit cpr nr til hovedkontoret. Dansk Handicap Forbund er godkendt som fradragsberettiget organisation af Skat.
I kraft af fællesskabet med Dansk Handicap Forbund kan vi tilbyde juridisk bistand og støtte i personlige spørgsmål overfor myndighederne.
Ved at samle mange mennesker med handicap får vi en større politisk gennemslagskraft, end hvis vi stod alene i Amputationskredsen.
Derfor er Amputationskredsen, det rigtige sted at samles. Det giver menneskelig og social værdi.
Vi håber at mødes med dig.
Du kan kontakte os,
og få rådgivning og
hjælp via email til
Henrik Alrøe (foto)
på hhfamalroe@gmail.com
som modtager din henvendelse,


Her er nyt om AKs generalforsamling.
Der blev holdt lørdag den 11. oktober for alle medlemmer af Amputationskredsen på Egmont højskolens Søsportscenter.
Til højre ses formanden læse sin beretning og under ham den nye siddende bestyrelse, der består af
Formand Henrik Alrøe
Næstformand Gitte Rasmussen
Bestyrelsesmedlem Anette Dandanell
Bestyrelsesmedlem Jan Brix Rasmussen
Kasser Jørgen Gade
Suppleant Klaus Hansen
Suppleant Poul Duch
Omkring 30 medlemmer var mødt frem
Jubilæumsgeneralforsamling 2025:
En weekend i god ro og orden
da AK valgte ny bestyrelse
Således var ordene fra den genvalgte formand Henrik Alrøe, da han kommenterede på den netop overståede generalforsamling på Egmont højskolen i midten af oktober. 30 medlemmer af kredsen havde fundet vej til det midtjyske.
Med kyndig hånd dirigerede landsformand Susanne Olsen forsamlingen gennem de klassiske punkter, som der nu skal til for at kalde sig en demokratisk forening. Hun erklærede for generalforsamlingen for lovlig indkaldt. Henrik Alrøe siddende formand gennemgik beretningen for årets løb og beretningen blev vedtaget med akklamation.
Foruden den formelle del af weekenden, så blev der også plads til et fint foredrag fra Sahva om de nyeste hjælpemidler og en dejlig fest med højt humør.




.jpeg?etag=%22b153-68a2d640%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=282%2B212&extract=39%2B0%2B210%2B199&quality=85)
Efterårets aktiviteter
Seorsamling. se dagsorden i bladet.
November:
3. november - Æbleskiver hjemmebagt - aktivitetscenteret “Munksøen” kl. 13/14
8. november - Julefrokost Sjælland, se ovenfor hvis du vil med.
15. november - Julefrokost i Jylland
18. november: Kommunal- og regionsvalg, husk at sætte krydset rigtigt.
24, november DHF fejrer 100 års-jubilæum ved en reception for samarbejdspartnere i festsalen på Københavns Rådhus 14-15.40- Landsformanden holde tale, der sendes ud til alle arrangementer rundt om i landet. Hver region holder sit arrangement
.jpeg?etag=%22b153-68a2d640%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=282%2B212&extract=44%2B56%2B164%2B129&quality=85)


Formanden mødte minister i sin baghave.
Landets beskæftigelsesminister, Kaare Dybvad Bek (S) var imponeret over hvad Amputationskredsen og Dansk Handicap Forbund i fællesskab kan præstere for at få mennesker med handicap ud på arbejdsmarkedet.
AK ´s formand, Henrik Alrøe, var overrasket over så meget ministeren faktisk ville AK og DHF. Her på billedet en stolt formand ved ministerens besøg i formandens egen baggård. Der var fokus på handicaparbejdet i formandens hjemkommune.
Det går fremad i øjeblikket på beskæftigelsesområdet for mennesker med handicap på grund af kommunalvalget, og ikke kun lokalt, men i over 30 kommuner landet over. Så alle aktive og gæve AKere, der har sat sig ind i hvem der vil handicapområdet noget godt har helt sikkert fået et godt kommunalvalg 2025.
Nyhed
Fra 1. september 2025 ændres reglerne for økonomisk tilskud til dig, der har udgifter som følge af en funktionsnedsættelse/handicap. Fremover kaldes disse merudgifter for ”kompensationsberettigende udgifter”. Samtidig ændres minimumsbeløbet, og måden, du søger tilskud på, bliver anderledes.
Guide til dig, der aldrig har søgt om tilskud før. Du kan anmode kommunen om råd og vejledning, så du er bedst muligt orienteret. Udgangspunktet r sandsynliggørelse af dine merudgifter, som du kan blive kompenseret for.
Har du aldrig før fået tilskud til merudgifter i forbindelse med dit handicap, får du her 4 trin til ansøgningen. Sådan gør du:

.jpeg?etag=%22b153-68a2d640%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=283%2B212&extract=39%2B0%2B210%2B212&quality=85)
Og så er det snart jul. Julefrokosternes tid. Det er på Sjælland der den 8. november kl. 12.30 til 17.30, hvor AK er vært i Multihuset på fælleden, Arenavej 1, 4300 Holbæk. Tilmelding 1. november til Gitte Rasmussen Tag en pakke med til max 25 kr. til at putte under træet, som julemanden kan dele ud. Skynd dig, vi kan kun være 30.
Hvis du vil med i Jylland, så sker det 15. november 12.30-17.00 på Dokk1 Århus, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Århus C. Tilmelding til Henrik Alrøe senest 1. november på mail:
hhfamalroe@gmail.com
Tag en pakke med til max 25 kr. til at putte under træet, som julemanden kan dele ud. Skynd dig, vi kan kun være 30.
Tag din nabo under armen, forældre, bedsteforældre, børn og unge med. Alle får viden om at være amputeret og livet efter. Det er også bare hyggeligt samvær på en eftermiddag. Sæt et kryds i kalenderen ved alle datoer.
Vi udgiver et blad, Amputations Nyt, fire gange om året
I bladudvalget sidder: Steen Christiansen, ansat som redaktør på vores medlemsblad Amputations Nyt. Han redigerer også hjemmesiden.
Magasinet udkommer online 4 gange om året, og vil du gerne have det i papirform i din postkasse, skal vi blot vide det.
Har du en god ide eller en artikel kan du kontakte Steen på steen0199@gmail.com

Her ser du Steen, på 84, der var ude på en sejltur arrangeret af aktive medlemmer af amputationskredsen. Han er et glimrende bevis på, at det er muligt at stå til søs uden ben, når bare, der er hænder nok. En dejlig sejltur for Steen og flere andre.
Og der er flere af sejlture på vej. Du kan læse nedenfor om de andre sejlture, som arrangeres her i løbet af efteråret.
Du kan læse en masse om Steens sejltur i det nye nummer af AK-nyt, som er lige på trapperne enten med Post Nord eller i en computer i nærheden af dig. God læselyst. Og så er der masser af andre gode historier i det nye nummer. Her er et link, der også kan ses på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside.
https://issuu.com/danskhandicapforbund/docs/amputations_nyt_2_2025?fr=xKAE9_zMzMw
Nyt fra Diabetesforeningen
Spring lægen over – få en direkte henvisning fra din fodterapeut
Hvert år mister omkring 600 mennesker med diabetes en tå, forfod eller et ben – ofte fordi fodsår ikke behandles hurtigt nok. Snart kan du springe lægen over og få en direkte henvisning fra fodterapeuten til et sårambulatorium.
Alle regioner har besluttet at gøre det lettere at få hurtig behandling, så flere amputationer kan undgås. I Region Syd er ordningen allerede i gang, og resten af landet følger snart efter – undtagen Region Sjælland, hvor et forsøg kører via akuttelefonen.
Bestyrelsens tre raske svende blev alle valgt igen

Jørgen Gade foræller: Jeg har været hjælper-livredder i Viborg handicap svømning, fordi jeg oprindeligt er uddannet dykker. Nu arbejder jeg som chauffør, hjælper til i AK ved arrangementer, fordi jeg som tobenet er vant til at - og glad for - at hjælpe til. Jeg var med til at stifte AK for snart 25 år siden. Jeg holder meget af foreningsarbejde, mine to slædehunde, mit akvarie, havedam og ture rundt i landet på min Moto Guzzi MC.
Mail: gade@energimail.dk

Jan fortæller: jeg er underbensamputeret, i flexjob og er gerne medarrangør af vores cafeer rundt om i landet.
I cafeerne er der ofte foredrag, en god kop kaffe eller en aktivitet i nærområdet.
I fritiden hygger jeg mig på mit hobbyværksted med forskelligt træarbejde og jeg elsker at rejse til sydens sol.
Mail: jansvolvo@yahoo.dk
Henrik fortæller: Jeg er til daglig selvstændig landmand, også selvom jeg er både arm-og benamputeret.
Jeg arbejder bl.a. med, hvordan lovgivningen kan forme sig, i forhold til at blive på arbejdsmarkedet og deltager aktivt i Social Arbejdes Politisk Udvalg (SAPU) i DHF.
Altså når jeg ikke lige er ude og vinterbade eller passer sin gård.
hhfamalroe@gmail.com
Amputations Kredsens Sejlads på Århusbugten:
Alder er ingen hindring
for at stå til søs
- også uden begge ben
Det var den 84-årige Steen, der imponerede os alle andre på AKs sejlads på Århusbugt midt i august.
Tre både var til rådighed for de otte modige, der havde meldt sig til en sejltur på Århus Bugt. Heldigvis var vejret helt fantastisk. Der var solskin og svag, jævn vind, der lovede godt for en rolig sejltur uden risiko for søsyge eller andre kvaler, der kunne udfordre de forventningsfulde gaster.
Den første udfordring der mødtes os, var at få Steen ombord. Steen mangler begge ben helt oppe fra hoften, men han er et utroligt optimistisk menneske. Det viste sig at mastebommens kran ikke kunne håndtere Steen kørestol. Men med et bræt og fælles hjælp, fik vi kantet Steen ombord efterladende hans kørestol på kajen.
Den mest fantastiske tur, kunne begynde, og vi stævnede stille ud med kurs mod Århus havn. Helt fantastisk at opleve hele havne miljøet fra Søsiden. Til de kommende vil det være en mulighed at bestille bord, hos de hyggelige restauranter langs indsejlingen til den gamle lystbådehavn.
En bagende sol, gjorde det ikke mindre fornøjeligt.
Så sejlede vi til Mols Landet og beundrede den gamle slotsruin fra søsiden. Vi blev overhalet af båd nummer to, der havde sat sejl for at nå Sveriges kyst inden aften. Det skal lige siges, at Steen og formanden var i den spritnye motorbåd Egå Sejlklub, har købt. Den kan bruges som redningsbåd; så her befandt formanden og Steen sig vældig godt. Båden kan med sine 600 hestekræfter stikke fra de store sejlbåde. Vi fik lov at mærke suset, sprøjtet og kraften, da den store båd planede. En sitrende følelse af total lykke i kroppen, da skipper gav den fuld gas med 46 knob mod Studstrup havn, inden vi stævnede ind til Egå Marina igen. Succesen var allerede hjemme. Steen blev manøvreret op i sin kørestol igen - og så rullede vi ind til sejlklubbens lokaler, hvor vi ventede 10 minutter indtil de to andre både kom ind.
Fire timer på havet var overstået på ingen tid. Formanden havde bestilt bord til aftenens, "After Sailing" og vi begav os ind til Århus, og spiste et lækkert måltid, med rigtig sømands øl, til dem der ønskede det. En kæmpe succes. Vi opfordrer til at alle i DHF, der måtte have lidt "sømand" i sig, melder sig til de næste ture til Henrik Alrøe, tlf. 5057 7892. Og kæmpe respekt, for Steen, der som alderspræsident, med sine 84 år, og manglende ben, var aktivt med hele dagen. Naturen kan sgu noget, vi var alle trætte, men glade i låget, da vi sov ind den dag. Se fotos her ved siden af. Det er Steen, der venter på kajen, her bakses han ombord, så er der Henrik i fuldt udstyr og gaster klar til at få mad inden bords.
Henrik Alrøe Sørensen








En begivenhed i verdensklasse. For første gang skal toppolitikere dyste i el-stolenes Formel 1 udgaver.
Og det blev en verdensbegivenhed. Se de glade vindere på fotoet og formanden for Københavnsafdelingen i dyb fortrolig samtale med sociale og boligministeren
Formålet var evnen til at samarbejde uden at ryste på hånden, og styre udenom forhindringer, mennesker med handicap møder dagligt.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, borgmester fra Tåstrup, Michael Ziegler og Klaus Mygind fra SF i BR stiller op iført brandsikker racerdragt og hjelm, bare for at understrege aktion på højt risikofyldt niveau. Det samme gør Marie Sofie Petersen, Enhedslisten, alle fra København og Emil Viskum, Enhedslisten i Tåstrup. Mikkel Mads Draghold, SF, løb med sejren sammen med Codriver Lisa Brorson.
Der kæmpes i to discipliner, hvor Gokart er skiftet ud med el kørestole og scooter. Begge styres med joystick. Hver politiker får en codriver, der sikrer, at de ikke køre af banen i utide eller snyder sig til et pitstop.
Politikere er vant til at befinde sig i overhalingsbanen i jagten på optimering af deres vælgerpotentiale. Det er ikke formålet her. Her er det råt vovemod og frygtløs fremfærd i svingene, der i et udfordrende samarbejde med codriveren skal bringe den første frem mod målet.
Arrangører er lokalafdelingerne på Vestegnen og i København, og sker i anledning af Dansk Handicap Forbunds 100-års jubilæum.100-års jubilæum.



Hvorfor er Amputationskredsen det rigtige fællesskab for mennesker, der har mistet en legemsdel?
Det er fordi mennesker med samme udfordringer kan lære af fællesskabet. Når mennesker med fælles daglige udfordringer mødes socialt, kan den enes erfaring overføres til den anden og omvendt.
Gensidig udveksling af erfaringer kan i Amputationskredsens aktiviteter, bidrage til en bedre og mere social tilværelse.
Amputationskredsen er en selvstændig del af Dansk Handicap Forbund. Som Dansk Handicap Forbund holder vi en demokratisk generalforsamling årligt, hvor ethvert medlem af kredsen, kan stille op og blive valgt af medlemmer på grundlag af argumenter og holdninger. Den valgte bestyrelse forpligtiger sig til at lytte til medlemmer og levere et gennemsigtigt regnskab. Alt dette gennemgås på generalforsamlingen, så medlemmer har indsigt og indflydelse.
Når vi er en del af Dansk handicap Forbund står vi stærkt overfor myndigheder og politikere.
Amputerede er ikke patienter og slet ikke syge mennesker, men er lige så raske og friske som resten af befolkningen. Men ved at solidariserer os med andre mennesker, der har et handicap, giver det fællesskabet styrke og sammenhold.
Amputationskredsens økonomi er baseret på medlemskontingent, donation direkte til Amputationskredsen, så hver lokal afdeling kan tilrettelægge sine aktiviteter, eller indirekte til Dansk handicap Forbund, hvor det bliver muligt at gennemføre større aktiviteter for medlemmerne.
Når du donerer dit kontingent til AK kan du trække det fra i skat, hvis du samtidigt oplyser dit cpr nr til hovedkontoret. Dansk Handicap Forbund er godkendt som fradragsberettiget organisation af Skat.
I kraft af fællesskabet med Dansk Handicap Forbund kan vi tilbyde juridisk bistand og støtte i personlige spørgsmål overfor myndighederne.
Ved at samle mange mennesker med handicap får vi en større politisk gennemslagskraft, end hvis vi stod alene i Amputationskredsen.
Derfor er Amputationskredsen, det rigtige sted at samles. Det giver menneskelig og social værdi.
Vi håber at mødes med dig.
Du kan kontakte os,
og få rådgivning og
hjælp via email til
Henrik Alrøe (foto)
på hhfamalroe@gmail.com
som modtager din henvendelse,


Vi udgiver et blad, Amputations Nyt, fire gange om året
I bladudvalget sidder: Steen Christiansen, ansat som redaktør på vores medlemsblad Amputations Nyt. Han redigerer også hjemmesiden.
Magasinet udkommer online 4 gange om året, og vil du gerne have det i papirform i din postkasse, skal vi blot vide det.
Har du en god ide eller en artikel kan du kontakte Steen på steen0199@gmail.com
Her ser du Steen, på 84, der var ude på en sejltur arrangeret af aktive medlemmer af amputationskredsen. Han er et glimrende bevis på, at det er muligt at stå til søs uden ben, når bare, der er hænder nok. En dejlig sejltur for Steen og flere andre.
Og der er flere af sejlture på vej. Du kan læse nedenfor om de andre sejlture, som arrangeres her i løbet af efteråret.
Du kan læse en masse om Steens sejltur i det nye nummer af AK-nyt, som er lige på trapperne enten med Post Nord eller i en computer i nærheden af dig. God læselyst. Og så er der masser af andre gode historier i det nye nummer. Her er et link, der også kan ses på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside.
https://issuu.com/danskhandicapforbund/docs/amputations_nyt_2_2025?fr=xKAE9_zMzMw
Nyt fra Diabetesforeningen
Spring lægen over – få en direkte henvisning fra din fodterapeut
Hvert år mister omkring 600 mennesker med diabetes en tå, forfod eller et ben – ofte fordi fodsår ikke behandles hurtigt nok. Snart kan du springe lægen over og få en direkte henvisning fra fodterapeuten til et sårambulatorium.
Alle regioner har besluttet at gøre det lettere at få hurtig behandling, så flere amputationer kan undgås. I Region Syd er ordningen allerede i gang, og resten af landet følger snart efter – undtagen Region Sjælland, hvor et forsøg kører via akuttelefonen.

.jpeg?etag=%22b153-68a2d640%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=283%2B212&extract=39%2B0%2B210%2B212&quality=85)
Og så er det snart jul. Julefrokosternes tid. Det er på Sjælland der den 8. november kl. 12.30 til 17.30, hvor AK er vært i Multihuset på fælleden, Arenavej 1, 4300 Holbæk. Tilmelding 1. november til Gitte Rasmussen Tag en pakke med til max 25 kr. til at putte under træet, som julemanden kan dele ud. Skynd dig, vi kan kun være 30.
Hvis du vil med i Jylland, så sker det 15. november 12.30-17.00 på Dokk1 Århus, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Århus C. Tilmelding til Henrik Alrøe senest 1. november på mail:
hhfamalroe@gmail.com
Tag en pakke med til max 25 kr. til at putte under træet, som julemanden kan dele ud. Skynd dig, vi kan kun være 30.
Tag din nabo under armen, forældre, bedsteforældre, børn og unge med. Alle får viden om at være amputeret og livet efter. Det er også bare hyggeligt samvær på en eftermiddag. Sæt et kryds i kalenderen ved alle datoer.
Her er nyt om AKs generalforsamling.
Der blev holdt lørdag den 11. oktober for alle medlemmer af Amputationskredsen på Egmont højskolens Søsportscenter.
Til højre ses formanden læse sin beretning og under ham den nye siddende bestyrelse, der består af
Formand Henrik Alrøe
Næstformand Gitte Rasmussen
Bestyrelsesmedlem Anette Dandanell
Bestyrelsesmedlem Jan Brix Rasmussen
Kasser Jørgen Gade
Suppleant Klaus Hansen
Suppleant Poul Duch
Omkring 30 medlemmer var mødt frem
Jubilæumsgeneralforsamling 2025:
En weekend i god ro og orden
da AK valgte ny bestyrelse
Således var ordene fra den genvalgte formand Henrik Alrøe, da han kommenterede på den netop overståede generalforsamling på Egmont højskolen i midten af oktober. 30 medlemmer af kredsen havde fundet vej til det midtjyske.
Med kyndig hånd dirigerede landsformand Susanne Olsen forsamlingen gennem de klassiske punkter, som der nu skal til for at kalde sig en demokratisk forening. Hun erklærede for generalforsamlingen for lovlig indkaldt. Henrik Alrøe siddende formand gennemgik beretningen for årets løb og beretningen blev vedtaget med akklamation.
Foruden den formelle del af weekenden, så blev der også plads til et fint foredrag fra Sahva om de nyeste hjælpemidler og en dejlig fest med højt humør.
.jpeg?etag=%22b153-68a2d640%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=282%2B212&extract=44%2B56%2B164%2B129&quality=85)
Efterårets aktiviteter
Seorsamling. se dagsorden i bladet.
November:
3. november - Æbleskiver hjemmebagt - aktivitetscenteret “Munksøen” kl. 13/14
8. november - Julefrokost Sjælland, se ovenfor hvis du vil med.
15. november - Julefrokost i Jylland
18. november: Kommunal- og regionsvalg, husk at sætte krydset rigtigt.
24, november DHF fejrer 100 års-jubilæum ved en reception for samarbejdspartnere i festsalen på Københavns Rådhus 14-15.40- Landsformanden holde tale, der sendes ud til alle arrangementer rundt om i landet. Hver region holder sit arrangement
.jpeg?etag=%22b153-68a2d640%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=282%2B212&extract=39%2B0%2B210%2B199&quality=85)






Nyhed
Fra 1. september 2025 ændres reglerne for økonomisk tilskud til dig, der har udgifter som følge af en funktionsnedsættelse/handicap. Fremover kaldes disse merudgifter for ”kompensationsberettigende udgifter”. Samtidig ændres minimumsbeløbet, og måden, du søger tilskud på, bliver anderledes.
Guide til dig, der aldrig har søgt om tilskud før. Du kan anmode kommunen om råd og vejledning, så du er bedst muligt orienteret. Udgangspunktet r sandsynliggørelse af dine merudgifter, som du kan blive kompenseret for.
Har du aldrig før fået tilskud til merudgifter i forbindelse med dit handicap, får du her 4 trin til ansøgningen. Sådan gør du:
Bestyrelsens tre raske svende blev alle valgt igen

Jørgen Gade foræller: Jeg har været hjælper-livredder i Viborg handicap svømning, fordi jeg oprindeligt er uddannet dykker. Nu arbejder jeg som chauffør, hjælper til i AK ved arrangementer, fordi jeg som tobenet er vant til at - og glad for - at hjælpe til. Jeg var med til at stifte AK for snart 25 år siden. Jeg holder meget af foreningsarbejde, mine to slædehunde, mit akvarie, havedam og ture rundt i landet på min Moto Guzzi MC.
Mail: gade@energimail.dk

Jan fortæller: jeg er underbensamputeret, i flexjob og er gerne medarrangør af vores cafeer rundt om i landet.
I cafeerne er der ofte foredrag, en god kop kaffe eller en aktivitet i nærområdet.
I fritiden hygger jeg mig på mit hobbyværksted med forskelligt træarbejde og jeg elsker at rejse til sydens sol.
Mail: jansvolvo@yahoo.dk
Henrik fortæller: Jeg er til daglig selvstændig landmand, også selvom jeg er både arm-og benamputeret.
Jeg arbejder bl.a. med, hvordan lovgivningen kan forme sig, i forhold til at blive på arbejdsmarkedet og deltager aktivt i Social Arbejdes Politisk Udvalg (SAPU) i DHF.
Altså når jeg ikke lige er ude og vinterbade eller passer sin gård.
hhfamalroe@gmail.com
Amputations Kredsens Sejlads på Århusbugten:
Alder er ingen hindring
for at stå til søs
- også uden begge ben
Det var den 84-årige Steen, der imponerede os alle andre på AKs sejlads på Århusbugt midt i august.
Tre både var til rådighed for de otte modige, der havde meldt sig til en sejltur på Århus Bugt. Heldigvis var vejret helt fantastisk. Der var solskin og svag, jævn vind, der lovede godt for en rolig sejltur uden risiko for søsyge eller andre kvaler, der kunne udfordre de forventningsfulde gaster.
Den første udfordring der mødtes os, var at få Steen ombord. Steen mangler begge ben helt oppe fra hoften, men han er et utroligt optimistisk menneske. Det viste sig at mastebommens kran ikke kunne håndtere Steen kørestol. Men med et bræt og fælles hjælp, fik vi kantet Steen ombord efterladende hans kørestol på kajen.
Den mest fantastiske tur, kunne begynde, og vi stævnede stille ud med kurs mod Århus havn. Helt fantastisk at opleve hele havne miljøet fra Søsiden. Til de kommende vil det være en mulighed at bestille bord, hos de hyggelige restauranter langs indsejlingen til den gamle lystbådehavn.
En bagende sol, gjorde det ikke mindre fornøjeligt.
Så sejlede vi til Mols Landet og beundrede den gamle slotsruin fra søsiden. Vi blev overhalet af båd nummer to, der havde sat sejl for at nå Sveriges kyst inden aften. Det skal lige siges, at Steen og formanden var i den spritnye motorbåd Egå Sejlklub, har købt. Den kan bruges som redningsbåd; så her befandt formanden og Steen sig vældig godt. Båden kan med sine 600 hestekræfter stikke fra de store sejlbåde. Vi fik lov at mærke suset, sprøjtet og kraften, da den store båd planede. En sitrende følelse af total lykke i kroppen, da skipper gav den fuld gas med 46 knob mod Studstrup havn, inden vi stævnede ind til Egå Marina igen. Succesen var allerede hjemme. Steen blev manøvreret op i sin kørestol igen - og så rullede vi ind til sejlklubbens lokaler, hvor vi ventede 10 minutter indtil de to andre både kom ind.
Fire timer på havet var overstået på ingen tid. Formanden havde bestilt bord til aftenens, "After Sailing" og vi begav os ind til Århus, og spiste et lækkert måltid, med rigtig sømands øl, til dem der ønskede det. En kæmpe succes. Vi opfordrer til at alle i DHF, der måtte have lidt "sømand" i sig, melder sig til de næste ture til Henrik Alrøe, tlf. 5057 7892. Og kæmpe respekt, for Steen, der som alderspræsident, med sine 84 år, og manglende ben, var aktivt med hele dagen. Naturen kan sgu noget, vi var alle trætte, men glade i låget, da vi sov ind den dag. Se fotos her ved siden af. Det er Steen, der venter på kajen, her bakses han ombord, så er der Henrik i fuldt udstyr og gaster klar til at få mad inden bords.
Henrik Alrøe Sørensen






Billeder fra hærvejsmarchen 2025







Hærvejs march 2025:
Billeder: Start området, mål området (det er det, vi kom for), en fisker fortæller og Claus afprøver terrængående køremonster.






Sejllads med Henrik
Handicap sejllads
med Amputationskredsen (AK):
Vil du se skumsprøjt for boven
og mærke salte vinde i ansigtet
Sejlturen er helt gratis, og der sejles med motorbåd, almindelig sejlbåd og ribbåde som er en særlig type båd, der ligger tung og sikkert i vandet. Det her er et unikt tilbud til kørestolsbrugeren, også dem, der sidder i el stole. Under hele sejladsen bærer du redningsvest, og der er erfaren skipper ombord. Det er fra Egå Sejlklubs, bådebro på Egå Havvej 27, 8250 Egå, Turen varer fire timer fra 12 – 16. Det gælder alle turene. Datoer følger.
Vi ser gerne at så mange medlemmer fra Dansk Handicap Forbunds mange kredse og lokalafdelinger deltager. Der er plads til hjælpere også, og deres tur er gratis.
AK er vært med sandwichs og drikkevarer.
Der er ribbåde til rådighed, hvis man er til fart, og vind i håret, kørestolsbrugere anbefales dog at vælge vores motorbåd eller almindelig sejlbåd. Vi har gjort beslag/befæstning mulig, så opgiv ved tilmelding dine ønsker, så du kan føle dig hel sikker ombord. Vi skal kende din kørestolsvægt, og egen vægt, for at vi kan bestille den helt korrekte redningsvest til dig. Du skal også oplyse om du tager en hjælper med.
Vi planlægger ture med landgang i århusbugtens havne, så vægt på kørestol er vigtig oplysning. Tilmelding sker efter princippet om først til mølle. Men der bliver flere ture i efteråret. Så mød med friskt sind, der er intet som naturen til at gøre os glade i låget. Tilmelding til Henrik Alrøe Sørensen, hhfamalroe@gmail. og på tlf. 5057 7892. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet og hvis nødvendigt opretter vi også en venteliste.
Turene vil selvfølgelig afhænge meget af vejret. Det er erfarne skippere der stiller deres både til rådighed - så selv om AK´s formand er land krabbe over alle land krabber, vil sejlturen foregå særdeles trygt. Kom og mød andre amputerede/handicappede under trygge forhold, hvor vi kan knytte nye fælles og venskaber!
Jagt med Henrik
Der er INTET SOM NATUREN, der kan gøre dig glad i hele kroppen. Har du lyst til at opleve en jagttur i efteråret, så fortæl om dine ønsker og behov. AK arbejder på at arrangere kørestols natur/jagt ture med særdeles terrængående special kørestole. Ring til Henrik på 5057 7892. Vi ses i naturen og få en glad og frisk oplevelse.
Med venlig hilsen
Henrik Alrøe Sørensen
Formand i AK
Cafeen lukker nu for sin udendørs servering, men følg med på Facebook og læs her i nyhedsbrevet om alle de arrangementer, vi afholder indenfor, i løbet af efteråret og vinteren.
Havemøblerne bliver stående til sidst i oktober, så de, der har lyst, kan nyde den sene efterårssol. I år sætter vi dem blot samlet på terrassen med en presenning over. Vil du hjælpe med at samle og rengøre dem, er det søndag d. 2. november kl. 14.00 –15.00 Jeg byder, traditionen tro, på kaffe og hjemmebag.
Vedr. de udendørs toiletter. Hjælp med at holde rent derude – husk at slukke lyset og luk døren efter jer. Da min regning for varmt vand har nået uanede højder, har jeg besluttet at lukke for det varme vand på de udendørs toiletter. I kan naturligvis vaske hænder og skylle havvandet af jer, det bliver så bare i koldt vand.
Jeg har netop opdateret vores hjemmeside www.stranden-dhf.dk med arrangementerne hen over efterår og vinter. Så der kan I altid se, hvad der sker. Men I kan også se, hvad vi byder på her:
SØNDAG DEN 26. OKTOBER KL. 17.00: TEATER & MIDDAG
TEATER “BABETTES GÆSTEBUD” MED EFTERFØLGENDE MIDDAG Á LA BABETTE.
Teater kl. 17.00 - middag kl. 19.00.
Teaterforestilling med Anders Arnfelt Rønne.
BABETTES GÆSTEBUD - efter Karen Blixens novelle. Dramatiseret og fremført af skuespiller Anders Ahnfelt-Rønne. Dette er beretningen om en uforglemmelig middag med de mest udsøgte franske retter og vine. En af gæsterne var den svenske general Löwenhielm, som nu tænker tilbage på den usædvanlige historie om Babette. En historie, der begynder i revolutionsdagene i Paris 1871 og fører til en trist og barsk provins i Norge. Her forandres Babettes liv, da hun vinder en stor gevinst og bestemmer sig for, at pengene skal bruges på et festmåltid for bygdens lutheranske indbyggere. Varighed: 1 timer og 45 minutter inkl. en pause.
Opsætningen har fået fine anmeldelser, bl.a.:
Karen Blixens tekst synes at blive født hér og nu i Anders Ahnfelt-Rønnes fine fortolkning - Isabella Rothberg
Man nyder tekstens udsøgte vendinger. Det er raffineret og storartet ...minsandten om han ikke står der som en anden Jarl Kulle - Knud Cornelius
Fortællerens magiske nådegave - Iben Friis Jensen
MIDDAGEN, Kl. 19.00
Vi springer skildpaddesuppen over - umuligt at skaffe fersk skildpadde:-)
Blinis med creme fraiche og laksetatar
Udbenet vagtel m. foie gras i sarkofag med svampe og trøffelsauce.
Udvalg af franske oste m. druer
Baba au Ruhm med syltede frugter
Tilhørende vine
Middag & teater 450 kr.
Kun teater 250 kr.- Kun middag 250 kr.
SØNDAG DEN 9. NOVEMBER KL. 18.00: MORTENS AFTEN, PRIS 350 kr.
Caféen serverer et stykke med gravet laks (naturligvis hjemmegravet fra Fiskehuset på Jægersborg Allé). Herefter en ¼ sprød landand med brune og hvide kartofler, andesauce, rødkål, ribsgele og waldorfsalat. Dessert: Klassisk æblekage m. rasp og flødeskum. Efter middagen spilles lidt jazz og folkemusik (Sang, klaver, trommer, bas og saxofon).
FREDAG DEN 14. NOVEMBER KL. 18.00: WESTERNAFTEN. FILM & MIDDAG, PRIS 250,- kr.
Fortællingen om western som genre, fra John Wayne til Clint Eastwood.
Kl. 18-19: Spisning. Cafeen serverer BBQ, sweet potatos, coleslow, sliders, pommes frites.
Kl. 19-19.30: Foredrag ved: Lars Brorholm, Cand. mag i Dansk & Historie, ekstern lektor ved Nordiske Studier & Sprogvidenskab, KU, & ved Institut for Kommunikation ved Aalborg, København og Roskilde Universitet.
Kl. 19.30-21.30 Film: Pale Rider
Kaffe/te med amerikanske cookies
Kl. 21.30-22.00: Foredrag fortsat & spørgsmål og svar.
Western er langt mere end cowboy hatte og dueller. Genren fungerer som et kulturelt spejl for skiftende tiders værdier – fra idealiseringen af den selvhjulpne pioner til kritiske skildringer af de hvides ekspansion mod vest, rovkapitalismens tidsalder, gråzonemoral og magtmisbrug. Nutidens westerns integrerer køns-, race- og klasseperspektiver og har dermed bredt sig ud til et nyt begejstret publikum.
Pale Rider illustrerer genrens tidløse kraft: Den ensomme helt, som ikke er helt, men måske noget større – en moralsk kraft midt i kaos og uret. Ligesom Pale Rider rider genren aldrig helt væk, men vender tilbage i nye former, nye kontekster og med nye spørgsmål – klar til at fascinere endnu en generation.
SØNDAG DEN 23. NOVEMBER. Kl. 10-16: JULEBASAR PÅ CAFÉ STRANDEN. GRATIS ADGANG
Café Stranden inviterer til julebasar. Kom og gør et godt køb – der vil være forskellige boder med alt fra julepynt, nisser, keramik, småkager, konfekt, juledekorationer, tasker, legetøj samt Strandens hjemmelavede chokolade.
Cafeen sælger kaffe/ te og kage, hjemmebagt bolle med ost og flæskestegssandwich m. rødkål.
Er du selv kreativ og vil have en bod, er boden gratis. Tilmelding hos Lisbet på mail kontakt@lisbetgad.dk - begrænsede pladser. – så her gælder først til mølle.
FREDAG DEN 28. NOVEMBER. KL. 18.00: FILMAFTEN “BAGDAD CAFÉ”
FILM OG MIDDAG PRIS 150, -
MIDDAG kl. 18.00: Wienerschnitzel med det hele.
FILM kl. 19.00 Den tyske kvinde Jasmin vandrer efter et skænderi med manden gennem ørkenen under den bagende sol, indtil hun endelig støder på et støvet motel. Her møder hun den temmelig skøre indehaver, Brenda, der behandler Jasmin forfærdeligt. Men der kan hurtigt ske landvindinger, og inden længe er de to bedste venner. Venskabet bruger de konstruktivt til at gøre motellet til områdets mest interessante, og folk begynder at valfarte til stedet.
SØNDAG DEN 7. DECEMBER kl. 14.00: JULEMANDEN BESØGER CAFÉ STRANDEN. GRATIS ADGANG
Igen i år kommer julemanden på besøg med gaver til alle børnene. Vi synger julesange, drikker kakao, spiser boller og æbleskiver. Alle deltagere bedes medbringe en børnevenlig gave til ca. 25-30 kr., som vi lægger i julemandens sæk.
LØRDAG DEN 13. DECEMBER: JULEFROKOST KL. 14.00 OG JULEKONCERT 15.00-16.00, 350 kr.
Igen i år har vi stor julebuffet med lækre fisk og skaldyr fra Fiskehuset,
bl.a. karrysild, citronmarineret laks, skaldyrssalat og lune fiskefileter. Café Strandens hønsesalat, økologiske frikadeller, flæskesteg, div. salater og til vegetarerne: auberginelasagne og naturligvis lækker risalamande til alle.
Fra ca. kl. 15.00 julekoncert med Yvonne vokal og Frank på piano.
Endnu engang tak for denne sommer og på gensyn indenfor i cafeen.





Rengørings spørgsmålet ligger
øverst på bekymringslisten
hos sårbare ældre og andre med behov for hjælp
Ældreloven træder i kraft 1. juli 2025, men allerede nu (læs bloggen) er kommunerne i gang med at finde ude af hvordan de skal håndtere det højteknologiske spørgsmål om bevilling af rengøringshjælp. I følge hel ny undersøgelse fra Ældresagen er det en bekymring, som langt hovedparten af sårbare danske ældre har. Her er derfor et udpluk af teksten fra forslaget til ældreloven om netop dette emne:
Fakta boks:
Robotten udlånes eller købes af borgeren med tilskud
Det foreslås som noget nyt i § 15, at kommunalbestyrelsen kan udlåne robotstøvsugere eller yde økonomisk støtte til køb heraf til personer, som tilbydes pleje- og omsorgsforløb efter den foreslåede § 10. Kommunen vil dermed kunne vælge, at der skal ydes økonomisk støtte til en robotstøvsuger, eller at kommunen selv vil indkøbe robotstøvsugere, som efterfølgende udlånes til borgerne.
Kommunen vil også kunne undlade at benytte muligheden i den foreslåede § 15. Ved vurdering af størrelsen af den økonomiske støtte kan kommunen vælge at tage udgangspunkt i prisen på en almindelig standardrobotstøvsuger. Det forudsættes, at der ved tildeling af en robotstøvsuger som led i et pleje- og omsorgsforløb er taget hensyn til om den enkelte person kan anvende en robotstøvsuger, det vil sige køre en robotstøvsuger rundt i hjemmet og kunne starte, tømme og rengøre robotstøvsugeren. Hvis kommunen har vurderet, at borgerens behov vil kunne afhjælpes med robotstøvsuger, vil kommunen ikke være forpligtet til at yde manuel støvsugning. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at udlåne robotstøvsugere eller yde økonomisk støtte, vil kommunalbestyrelsens konkrete beslutning om at tilbyde udlån eller afholdelse af udgifter til en person være en afgørelse, som der ikke kan klages over.
Et tjek af udgiften:
Elgiganten og power januarudsalg
iRobot Roomba J7+robotstøvsuger (grå), 3777 kr. Nedsat med 2782 kr. Roomba 3500 kr. nedsat med 3499 kr.
Der findes robotstøvsugere mellem 999 og 11.000 kr. Eksemplerne ligger midt i mellem. De skal både kunne støvsuge og være let at betjene. Så det er en stor udgift og udfordring for en folkepensionist.
En amputeret, der er landmand eller en landmand med amputation.
Tekst Steen Christiansen
Mennesker er ikke deres sygdomme” siger på Per Vendsborg, Videnskab.dk’s hjemmeside 3. august 2024 i en artikel skrevet af journalist Elisabeth Eskildsen.
Han gør opmærksom på, at den sproglige forskel i alle eksemplerne er, at den ene variant beskriver, hvad en person er: ’handikappet’, ’skizofren’, ’diabetiker’, og ’dement’. Den anden variant fokuserer på, hvad en person har. Det er en sproglig form, der internationalt kaldes ’person-first language’, og som på dansk kan oversættes til ’menneske før sygdom’.
»Man sætter dem i bås, når man kalder dem ‘skizofrene’, ‘handicappede’ eller ‘diabetikere’. De kan jo i virkeligheden være både direktører, hjemløse og alt muligt andet,« forklarer han.
Selv siger han f.eks. ‘et menneske med skizofreni’ i stedet for ‘en skizofren’, og det gør han for at anerkende, at sygdommen kun er en del af mennesket. Ser man kun sygdommen, kan det nemlig lede til stigmatisering.
Hvad er stigmatisering?
Stigmatisering er nedgørelse af mennesker, der afviger fra normen.
Det betyder især forsimplede forestillinger om medlemmer af en social gruppe, og det ledsages af negative reaktioner fører det til forskelsbehandling og social distance.
Dermed opstår diskrimination mennesket er ikke deres handicap
Det er ikke ligegyldigt, hvordan man omtaler mennesker med diagnoser. Sproget kan nemlig være med til at stigmatisere og udelukke andre, forklarer Per Vendsborg, psykiater hos Psykiatrifonden.
Er din identitet, at du er amputeret, eller er du far eller mor, er direktør eller landmand, der er amputeret. Og hvor ´meget skal du vide om min amputation, og er det relevant i mit forhold til andre mennesker? Gør det en forskel, om man omtaler folk som ’handicappede’ eller som ’mennesker med handicap’? Eller hvad med dem, der lider af den psykiske sygdom skizofreni – er de ’skizofrene’? Er man ’diabetiker’ eller ’en person med diabetes’? ’Dement’ eller ’en, der er ramt af demens’? Gør det en forskel, om man omtaler folk som ‘handicappede’ eller som ‘mennesker med et handicap’? Eller hvad med dem, der lider af den psykiske sygdom skizofreni – er de ‘skizofrene’? Er man ‘diabetiker’ eller ‘en person med diabetes’?
‘Dement’ eller en, der er ramt af demens?
Den sproglige forskel i alle eksemplerne er, at den ene variant beskriver, hvad en person er: ‘Handicappet’, ‘skizofren’, ‘diabetiker’ og ‘dement’.
Den anden variant fokuserer på, hvad en person har. Det er en sproglig form, der internationalt kaldes ‘person-first language’, og som på dansk kan oversættes til, at man sætter mennesket før sin sygdom.
Per Vendsborg er ikke i tvivl om, at de ord, man vælger at bruge om andre, har en effekt på, hvordan de opfattes og behandles. Forskning peger i den samme retning.
Et studie fra 2021 har undersøgt, hvilken betydning det har, at patienter omtales som ‘mennesker med skizofreni’ frem for ‘skizofrene’.
251 personer, der enten arbejder som eller er ved at uddanne sig til sundhedspersonale, skulle besvare en survey om patienter, der lider af skizofreni. De skulle, på en skala fra 1 til 5, vurdere, hvor enige de var i en række udsagn om patienter med skizofreni.
Alle fik den samme liste med udsagn, men i den ene halvdel blev patienterne omtalt som ‘skizofrene’ og i den anden ‘mennesker med skizofreni’.
Et udsagn lød f.eks.: »Skizofrene/mennesker med skizofreni har brug for, at man anvender den samme form for kontrol og disciplin som over for et lille barn«.
Besvarelserne viste en forskel. I den halvdel, hvor udtrykket ‘skizofrene’ blev brugt, var sundhedspersonalets attitude over for patienterne »mere autoritativ, mere socialt restriktiv og mindre velvillig«.
Derfor mener forskerne bag studiet, at man helt bør eliminere ordet ‘skizofren’.
De anbefaler, at sundhedspersonale i stedet bruger ‘person-first language’.
Skal man altid bruge ‘Person-first language’?
Der findes ingen entydige regler for, hvordan man skal omtale mennesker med eksempelvis diagnoser. Nogle vil foretrække at blive omtalt med ‘person-first language’.
På autismeområdet ser man en bevægelse i en anden retning, både internationalt og i Danmark, hvor blandt andre Silke Ena Svare, talsperson i organisationen Autisme Ungdom, har skrevet om et alternativ til ‘person-first’, nemlig ‘identity-first’. Det vil sige identitet først.
Forskellen på de to omtaleformer er, om man siger ‘et menneske med autisme’ (person-first language) eller en autist/autistisk person (identity-first language).
Fordi autisme er medfødt og ikke kan behandles væk, er ‘identity-first’ en måde at vise, at autismen ikke kan adskilles fra mennesket. Autismen er en integreret del af ens identitet.
For mennesker, der foretrækker identity-first-modellen, bliver person-first language nogle gange opfattet som unødvendigt sygeliggørende.
Vi skal vise hensyn, hvor vi kan, og jeg vil selv arbejde på at trimme mit sprog og huske på ’menneske før sygdom’. Men bær gerne over med mig. Det er nemlig menneskeligt, at det tager tid at skaffe sig af med en indgroet vane, slutter Per Vendsborg.
Kilder:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/person-first-language-siger-du-en-handicappet-eller-et-menneske-med-et-handicap/Kilde: ‘Spørg Mere’, Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond (2022) 3. aug. 2024
Elisabeth Eskildsen Journalist
Har du nogle udfordringer med fx træning, indretning af dit hjem eller ansøgning til et hjælpemiddel hos kommunen, vil vi gerne støtte dig så meget som muligt.
Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Vi vil gerne give tips & tricks til en nemmere hverdag.
Det kan være små ændringer i dit hjem, i din have eller på din arbejdsplads, der gør det lettere at have en fysisk funktionsnedsættelse.
VEJ nr 9398 af 07/05/2025 (Gældende) Vejledning om ældreloven
Hvem kan få hjælp efter Ældreloven?
Ældreloven gælder for dig, der er blevet folkepensionist jævnfør reglerne om social pension. Desuden skal du have nedsat funktionsevne samt et behov for hjælp, pleje og omsorg til varetagelse af den daglig livsførelse
Hvis du ikke er pensionist, kan du godt få hjælp efter Ældreloven, hvis du har behov for personlig pleje, der kan sidestilles med borgere, der er folkepensionister. Udgangspunktet for borgere, der ikke er pensionister, vil dog fremadrettet være, at hjælpen gives efter Servicelovens regler.
Denne hjælp kan du få fra 1. juli 2025, hvis du er pensionist og har behov for hjælp
Dette gælder også for personer under folkepenionsalderen. Reglerne er indholdsmæssigt identiske for denne gruppe og findes i Serviceloven.
For alle pensionister både over og under folkepensionsalderen og har nedsat funktionsevne med behov for hjælpemidler. boligindretning eller befordring, herunder handicapbil, så skal vi se i Serviceloven.
Serviceloven
Lov om social service
Kapitel 21 Hjælpemidler, boligindretning og befordring
Hjælpemidler
Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.
Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør.
Social- og boligministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om
Ansøgning om støtte til hjælpemidler, jf. § 112, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunalbestyrelsen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om støtte til hjælpemidler efter § 112 inden for 4 uger i de tilfælde, hvor en person tidligere har modtaget støtte til hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om forberedende grunduddannelse, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser eller lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og personen som følge af ophøret af denne støtte ansøger om et tilsvarende hjælpemiddel efter § 112.
Fristen i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen modtager ansøgningen.
Forbrugsgoder
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.
Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr.
Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.
Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter.
Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.
Social- og boligministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om
Fælles bestemmelser for hjælpemidler og forbrugsgoder
Kommunalbestyrelsen kan i enkle og entydige sager om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder beslutte at træffe afgørelse alene på baggrund af den modtagne ansøgning. I disse tilfælde skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der er nødvendige for afgørelsen, og en erklæring på tro og love om rigtigheden af disse oplysninger eller anden relevant dokumentation herfor.
Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder i en tidsbegrænset periode til personer med midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis betingelserne for støtte i § 112, stk. 1, eller § 113, stk. 1, i øvrigt er opfyldt. Støtten ydes i alle tilfælde som naturalhjælp uden egenbetaling for borgeren.
Der kan alene ydes støtte efter stk. 1 til det pågældende hjælpemiddel eller forbrugsgode én gang inden for samme tidsbegrænsede periode.
Støtte til bil
Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad
Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på 201.000 kr. (2022-niveau).
Overstiger prisen på den billigst egnede bil lånerammen i stk. 2, ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem lånerammen og prisen på den billigst egnede bil.
Social- og boligministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om
Det er en forudsætning for støtte efter §§ 112, 113, 113 b og 114, at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.
Boligindretning
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.
En person, der er tilkendt hjælp efter stk. 1, kan, hvis den pågældende ønsker at benytte en anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. På samme måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist.
Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om adgangen efter stk. 2 til at vælge håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af hjælp til boligindretning, herunder om krav til håndværker samt om muligheden for at indgå aftale om tilbagelevering efter endt brug og aftale om reetablering og betingelserne herfor.
I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov.
Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 4, medmindre det drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter § 96.
Social- og boligministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1, 2 og 4 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen.
Støtte til individuel befordring
Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Initiativer
Der sker hele tiden noget nyt hos bandagisterne.
Pressemeddelelse fra ForMotion Bandagist]
Fie er bogstaveligt talt gået foråret i møde i stedet for at sidde i kørestol.
35-årige Fie Schelde har fået gangfunktionen tilbage efter en nerveskade takket være udviklingen af elektroniske knæled. Men teknologien er stadig ikke kendt og udbredt i Danmark.
Fie har haft en nerveskade, der har gjort hende gangbesværet.
Personer, der har lammelse i et ben, kan få givet af teknologien, som hjælper dem til at kunne gå igen. Fie havde bare haft tanker om det på sigt hvis muligt ville være nemmere at få en amputation af benet frem for et skadet ben – men det har hun kunnet undgå takket være teknologiens udvikling og at viderebringe budskabet om den.
Den hastige teknologiske udvikling har banet vej for nye muligheder for personer med benlammelse. Mikroprocesstyrede knæled giver brugerne mulighed for at stille krykker og kørestol. Med sensorer, der justerer knæets bevægelser i realtid, genvinder teknologien gangfunktionen for personer, der har mistet funktionen i et ben – for eksempel som følge af rygskader som diskusprolaps, nervesygdomme som sclerose eller muskelsvaghed.
Mads Harbo, administrerende direktør hos ForMotion Bandagist, beskriver teknologien som en gamechanger.
– De mikroprocesstyrede knæled til ortoser giver personer med lammelse i et ben en helt ny frihed. Teknologien hjælper dem med at udføre dagligdagshandlinger som at rejse sig, sætte sig og gå – også på trapper og i ujævnt terræn. Ved at tage over, hvor muskelkontrollen mangler, gør de det lettere at gå og holde balancen, siger Mads Harbo.
35-årige Fie Schelde fra Lyhne fik i starten af 2024 en nerveskade, der gjorde hende lam i dele af venstre ben, og for hende har teknologien været livsforandrende.
– Jeg var bundet til seng og krykker og var begyndt at undersøge, om det ville være muligt på sigt at få amputeret benet og få en protese, så jeg kunne gå igen. Men med det elektroniske knæled kan jeg være mor og hustru som før. Jeg har netop gået ti kilometer og kan også cykle, træne og tage på ferie med mine børn igen, siger Fie Schelde.
Behov for oplysning
På trods af de store teknologiske fremskridt er kendskabet til mikroprocesstyrede knæled stadig begrænset blandt både fagpersoner og borgere, påpeger Mads Harbo.
– Vi har bandagister med specialiseret erfaring, som dækker flere afdelinger, fordi teknologien ikke er noget, alle bare kan håndtere. Kendskabet bør bredes ud i sundhedsvæsenet, og den faglige viden styrkes i branchen, så borgere ikke går glip af hjælpen, der kunne få dem ud af kørestolen, siger Mads Harbo.
– Jeg var heldig, at lige netop min fysioterapeut kendte til muligheden og anbefalede mig at kontakte en bandagist med speciale i de elektroniske knæled, siger Fie Schelde.
Færre smerter, større livskvalitet
Personer med lammelser står ofte over for komplikationer på grund af nedsat funktionalitet. Det gjaldt også Fie Schelde.
– Før var min blodcirkulation markant nedsat, da jeg ikke kunne gå. Jeg havde mange smerter i lænd, ankler og knæ og måtte lindre med varmepuder flere gange om dagen. Men nu, takket være teknologiens udvikling, er smerterne væsentligt reduceret, og jeg kan bevæge benet problemfrit, siger Fie Schelde.
ForMotion Bandagist er en førende bandagistvirksomhed i Danmark, som har fremstillet individuelle proteser og ortoser siden 2007. Virksomheden, der tidligere er kendt som Ortos, har otte klinikker fordelt i landet med autoriserede bandagister og fagpersoner. www.formotion.dk


Sådan kan du blive boende
trods nedsat funktionsevne
Tekst: Steen Christiansen
Hvad skal du holde øje med, hvis du søger efter ny bolig, som fordi du er blevet dårligt gående eller sidder i kørestol. Du har måske allerede en bolig, du er glad for og gerne vil have ændret, så du ikke behøver at flytte. Det er bedst for de fleste for at fastholde kontakten til naboer, og hvis du har familie med børn, deres dagtilbud og skole.
Området for boligændringer er ikke et ureguleret Wild West. Der er forskellige krav til nyt boligbyggeri, området omkring byggeriet og de enkelte lejligheder.
Tilgængelighed i byggeri reguleres i byggeloven. Af lovens formålsparagraf fremgår at den skal fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelser. De første egentlige tilgængelighedskrav blev indført allerede i 1972, og siden er der løbende kommet nye til. For offentlige bygninger som hospitaler, klinikker og rehabiliteringsenheder er det vigtigt at sikre god tilgængelighed for brugere, patienter og personale.
Dansk Standard har i samarbejde med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet en vejledning, der bygger bro mellem tilgængelighedskrav i bygningsreglementet (BR18) og den internationale standard for tilgængelighed (ISO 21542).
Vejledningen gør det nemmere for bygherrer og arkitekter at tage højde for tilgængelighed i processen, og den omfatter ikke kun ramper og elevatorer, men også belysning, adgangsveje og muligheden for, at alle brugere kan komme frem til bygningens adgange. Så husk, god tilgængelighed handler om mere end bare fysiske forhold – det gælder for alle brugere, uanset deres behov og situation. mage ID:
Når det drejer sig om boliger og private hjem, så er der særlige krav. De vigtigste punkter:
Det er altid en god idé at konsultere en bygningsarkitekt eller en ekspert inden for tilgængelighed, når du planlægger eller renoverer dit hjem. Dansk Handicap Forbund har en ekspert på området, som medlemmer kan kontakte og få råd af. Image
Det skal der til for at gøre en eksisterende bolig mere tilgængelig:
Husk, at små ændringer kan gøre en stor forskel for tilgængeligheden i dit hjem
Der er flere teknologier og smarte løsninger, der kan forbedre tilgængeligheden i hjemmet for personer med forskellige behov. Her er nogle muligheder:
Listen er ikke udtømmende, så der kan være meget mere.
Der kan søges støtte til boligændringer i eksisterende bolig i Servicens §116. Det kræver at du har varigt nedsat funktionsevne, og efter en konkret individuel vurdering af dit behov.
Du skal være opmærksom på, at du ikke må ikke få lavet ændringen, før du har fået en bevilling.
Ændringerne kan f.eks. være at få:
Ændringer i boligen sidder fast i vægge, mure, træværk osv. Du kan få tilskud til ændringer i din bolig, uanset om du bor i lejebolig, andelsbolig eller ejerbolig.
Bliv frivillig i Amputationskredsen – gør en forskel for andre
Har du lyst til at skabe fællesskab, støtte andre og gøre en reel forskel for mennesker med amputation?
I Amputationskredsen søger vi lige nu engagerede frivillige, som vil være med til at styrke vores arbejde og gøre hverdagen lettere for andre i samme situation. Du behøver ikke have erfaring – vi sørger for støtte og introduktion. Det vigtigste er, at du har lysten til at gøre en forskel.
Vi har brug for frivillige til:
🧭 Bestyrelsesarbejde
Som bestyrelsesmedlem er du med til at sætte retning for kredsen, planlægge aktiviteter og arbejde for medlemmernes behov og interesser. Du bliver en del af et team, hvor vi støtter hinanden og løfter i fællesskab.
☕ Caféværter
Vi søger personer, der vil stå for hyggelige café- og netværksmøder for amputerede og pårørende. Her handler det om at skabe trygge, uformelle rammer, hvor man kan dele erfaringer, snakke og være sammen.
🤝 Kontaktpersoner og ambassadører
Som kontaktperson bliver du en vigtig støtte for nyamputerede. Du deler dine egne erfaringer og tilbyder nærvær, håb og hjælp i en sårbar tid.
Vi klæder dig godt på til opgaven, og du bliver aldrig sendt ud alene.
Har du lyst til at være med?
Uanset om du selv er amputeret, pårørende eller blot brænder for at gøre en forskel,er du meget velkommen. Vi leder efter ærlige, energiske og omsorgsfulde mennesker, der vil være med til at styrke fællesskabet.
📩 Kontakt os på:
hhfamalroe@gmail.com eller Jansvolvo@yahoo.dk
Lad os sammen sikre, at ingen står alene.
Vi er amputeret af vidt forskellige grunde og nogle har behov for både en protese og en kørestol.

Har du hørt om spejlterapi? Det virker for nogle, men ikke for alle. Sådan er det også med den lægeordinerede medicin.

Vi kan sagtens være på arbejdsmarkedet, selvom vi har mistet en arm eller et ben. Det handler bl.a. om at kende lovgivningen.

Dobbeltklik her for at tilføje din egen tekst.
Kontakt
Amputationskredsen er en del af Dansk Handicap Forbund (DHF)
Kontakt os for at få hjælp, rådgivning og fællesskab.
Pressemeddelelse fra ForMotion Bandagist]
Der sker hele tiden noget nyt hos bandagisterne
Fie er bogstaveligt talt gået foråret i møde i stedet for at sidde i kørestol.
35-årige Fie Schelde har fået gangfunktionen tilbage efter en nerveskade takket være udviklingen af elektroniske knæled. Men teknologien er stadig ikke kendt og udbredt i Danmark.
Fie har haft en nerveskade, der har gjort hende gangbesværet.
Personer, der har lammelse i et ben, kan få givet af teknologien, som hjælper dem til at kunne gå igen. Fie havde bare haft tanker om det på sigt hvis muligt ville være nemmere at få en amputation af benet frem for et skadet ben – men det har hun kunnet undgå takket være teknologiens udvikling og at viderebringe budskabet om den.
Den hastige teknologiske udvikling har banet vej for nye muligheder for personer med benlammelse. Mikroprocesstyrede knæled giver brugerne mulighed for at stille krykker og kørestol. Med sensorer, der justerer knæets bevægelser i realtid, genvinder teknologien gangfunktionen for personer, der har mistet funktionen i et ben – for eksempel som følge af rygskader som diskusprolaps, nervesygdomme som sclerose eller muskelsvaghed.
Mads Harbo, administrerende direktør hos ForMotion Bandagist, beskriver teknologien som en gamechanger.
– De mikroprocesstyrede knæled til ortoser giver personer med lammelse i et ben en helt ny frihed. Teknologien hjælper dem med at udføre dagligdagshandlinger som at rejse sig, sætte sig og gå – også på trapper og i ujævnt terræn. Ved at tage over, hvor muskelkontrollen mangler, gør de det lettere at gå og holde balancen, siger Mads Harbo.
35-årige Fie Schelde fra Lyhne fik i starten af 2024 en nerveskade, der gjorde hende lam i dele af venstre ben, og for hende har teknologien været livsforandrende.
– Jeg var bundet til seng og krykker og var begyndt at undersøge, om det ville være muligt på sigt at få amputeret benet og få en protese, så jeg kunne gå igen. Men med det elektroniske knæled kan jeg være mor og hustru som før. Jeg har netop gået ti kilometer og kan også cykle, træne og tage på ferie med mine børn igen, siger Fie Schelde.
Behov for oplysning
På trods af de store teknologiske fremskridt er kendskabet til mikroprocesstyrede knæled stadig begrænset blandt både fagpersoner og borgere, påpeger Mads Harbo.
– Vi har bandagister med specialiseret erfaring, som dækker flere afdelinger, fordi teknologien ikke er noget, alle bare kan håndtere. Kendskabet bør bredes ud i sundhedsvæsenet, og den faglige viden styrkes i branchen, så borgere ikke går glip af hjælpen, der kunne få dem ud af kørestolen, siger Mads Harbo.
– Jeg var heldig, at lige netop min fysioterapeut kendte til muligheden og anbefalede mig at kontakte en bandagist med speciale i de elektroniske knæled, siger Fie Schelde.
Færre smerter, større livskvalitet
Personer med lammelser står ofte over for komplikationer på grund af nedsat funktionalitet. Det gjaldt også Fie Schelde.
– Før var min blodcirkulation markant nedsat, da jeg ikke kunne gå. Jeg havde mange smerter i lænd, ankler og knæ og måtte lindre med varmepuder flere gange om dagen. Men nu, takket være teknologiens udvikling, er smerterne væsentligt reduceret, og jeg kan bevæge benet problemfrit, siger Fie Schelde.
ForMotion Bandagist er en førende bandagistvirksomhed i Danmark, som har fremstillet individuelle proteser og ortoser siden 2007. Virksomheden, der tidligere er kendt som Ortos, har otte klinikker fordelt i landet med autoriserede bandagister og fagpersoner. www.formotion.dk

