Amputationskredsen er en kreds under Dansk Handicap Forbund - DHF og er et tilbud til alle med amputation.
Vi er en del af et større fællesskab af mennesker med handicap. Vi er bedst til det vi er fælles om: at være amputeret. Men samtidigt kan vi trække på fællesskabets samlede viden og erfaringer. Det giver større styrke overfor myndigheder, vi er afhængige af , end hvis vi stod alene, når hverdagen skal fungere.
Måske en medfødt mangel af et ben eller en arm, måske er du blevet amputeret efter sygdom eller en ulykke. Vi er alle i samme båd, og kan have brug for råd og støtte fra ligestillede. Det er i vores fælleskab du møder indsigt, varme og løsninger.
Du kan kontakte os,
og få rådgivning og
hjælp via email til
Henrik Alrøe (foto)
på hhfamalroe@gmail.com
som modtager din henvendelse,
Bliver amputeredes
behov overset når
samarbejde på tværs er svært?
Fremtidens sundhedsvæsen bliver et opgør med afstand, siloer og standardløsninger
Sundhedsvæsenet skal være nært, sammenhængende og bæredygtigt – men også digitalt, datadrevet og mere effektivt. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) og sundhedsøkonomer forudser en omfattende omstilling, hvor balancen mellem teknologi, kvalitet og lighed bliver altafgørende.
Alle ved, at samarbejdet på tværs af beslutningsenheder og lag bliver altafgørende for sundhedsreformen. Den måske største udfordring bliver snitfladen mellem regioner og kommuner, hvor der venter en pædagogisk opgave i implementeringen. Både overfor aktører og patienter. Så meget er både politikere og eksperter enige om.
Amputerede passer ikke ind i brede løsninger
Sundhedsøkonom Marie Kruse fra Syddansk Universitet (SDU) peger i en kommentar 20. juni på Kommune.dk på systemets kompleksitet og de borgere, som har svært ved at finde vej i det, som vigtige fokuspunkter. Og så ser hun store variationer i kommunernes kapacitet til at varetage sundhedsopgaver:
- Det kommer meget an på kommunen. Nogle har kapaciteten, men mange fokuserer primært på brede ydelser som ældrepleje, daginstitutioner, klima og miljø. Sundhedsydelser – især rehabilitering – er meget personspecifikke og passer dårligt ind i et system, der er målrettet hele grupper, slutter hun.
God genoptræning og rehabilitering – begge personrelaterede ydelser - efter amputation er et afgørende elementer for en amputerede fremtidige levevilkår. Her er noget at følge op på, så sundhedsreformen med alle sine gode intentioner, ikke overser behovet for individuelle løsninger.
En kedelig nyhed
Indkaldelse til generalforsamling
Diverse: kommende aktiviteter:
Veterantræf med medlems indsats
Hærvejsmarch 27. juni
Dansk handicap Forbunds Stranden, efterårsprogram
Tilbud om sejllads og jagt
Aktiviteter på Sjælland
Sproget: En amputeret landmand, eller en landmand med amputation
Lovgivning:
Hvordan kan jeg blive boende, oversigt over regler for ændret bolig
Myndighedstekst omkring hjælp til rengøring med og uden robot
Den nye ældrelov og sammenblanding med ydelser efter serviceloven
OM AKNYT: det nyeste blad
Husk også at tjekke Blog menuen. En husker om kommunal- og regionsvalg til efteråret: Hold øje med kandidaternes holdninger til handicapspørgsmålet.
En kedelig meddelelse fra bestyrelsen
Vi har desværre modtaget den triste melding, at vores formand må trække sig med øjeblikkelig virkning på grund af sygdom. Det er et stort tab for bestyrelsen og hele AK, og vi ønsker hende det allerbedste og god bedring fremover.
I kølvandet på det afsluttede samarbejde mellem Amputationsforeningen og AK har der også været ændringer i bestyrelsen. Vi mistede to bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter ved den lejlighed. Men også vores kasserer, som var en stor forkæmper for samarbejdet og har lagt mange kræfter i det, har valgt at trække sig. Da et sådant samarbejde ikke kan realiseres, er det tid til at give plads til nye kræfter, som ønsker at arbejde på at få AK i en ny retning.
Det betyder, at AK’s bestyrelse nu består af tre medlemmer:
Henrik Alrøe – træder ind som formand (tidligere næstformand)
Jørgen Gade – overtager rollen som kasserer
Jan Brix Rasmussen – får ansvaret for kontakten med Café AK og hjemmesiden
Selvom vi i øjeblikket er færre, har vi heldigvis fået mange positive tilkendegivelser fra medlemmer, der gerne vil bidrage. Vi har nedsat ad hoc-grupper, som allerede er i gang – blandt andet med planlægningen af jubilæumsweekenden den 10.–12. oktober på Egmont Højskolen.
Formandskabet har anbefalet, at vi ikke indkalder til en ekstraordinær generalforsamling, men i stedet arbejder videre med den nuværende bestyrelse frem til den ordinære generalforsamling.
Vi håber på jeres forståelse for, at vi i en overgangsperiode kører i et lidt lavere tempo. Tak for jeres opbakning – vi ser frem mod en ny begyndelse sammen.
Med venlig hilsen
AK’s bestyrelse
Vi udgiver et blad, Amputations Nyt, fire gange om året
I bladudvalget sidder: Steen Christiansen, ansat som redaktør på vores medlemsblad Amputations Nyt. Han redigerer også hjemmesiden.
Magasinet udkommer online 4 gange om året, og vil du gerne have det i papirform i din postkasse, skal vi blot vide det.
Har du en god ide eller en artikel kan du kontakte Steen på steen0199@gmail.com
Her ser du Lisa Kjær.
Læs interviewet i det nyste nummer af AKnyt.
Første kvindelige medlem af Para sportens Hall of Fame. Bronze vinder ved OL i Paris. Du kan læse en masse om hendes livs kolbøtte i det nye nummer af AK-nyt, som er lige på trapperne enten med Post Nord eller i en computer i nærheden af dig. God læselyst. Og så er der masser af andre gode historier i det nye nummer. Her er et link, der også kan ses på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside.
https://issuu.com/danskhandicapforbund/docs/amputations_nyt_2_2025?fr=xKAE9_zMzMw
Indkaldelse til generalforsamling
Hermed indkaldes til Amputationskredsens generalforsamling
lørdag den 11. oktober 2025, der starter kl. 14.00. Holdes på Søsport Center/Egmont Højskolen, Villavej 25, Hou, 8300 Odder.
Bestyrelsen opfordrer alle medlemmer til at deltage i generalforsamlingen.
Hermed Amputationskredsens vedtægter § 7. Generalforsamling.
Stk. 1. Generalforsamlingen er Amputationskredsens øverste myndighed.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang om året.
Stk. 3. Indvarsling til ordinær generalforsamling skal ske senest 8 uger før generalforsamlingen afholdes. Indvarslingen skal ske i medlemsbladet, og skal indeholde en foreløbig dagsorden.
Stk. 4 Alle forslag, som ønskes taget op og behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest fire uger før generalforsamlingen afholdes.
Stk. 5 Den endelige dagsorden for generalforsamlingen skal være medlemmerne i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen afholdes.
Stk. 6 Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende punkter:
1.Valg af dirigent
2.Valg af referent
3.Valg af stemmetællere
4.Årsberetning
5.Godkendelse af revideret regnskab.
6.Indkomne forslag. Skal være formanden i hænde senest 4 uger inden generalforsamlingen.
7.Valg til bestyrelsen
8.Valg af formand, Nuværende formand Annelise Hansen genopstiller ikke (ulige år)
9.Valg af kasserer for eet år. Nuværende kasserer Laila Klokkerholm Bjørn genopstiller ikke (lige år)
Nuværende bestyrelsesmedlemmer Henrik Alrøe Sørensen, ønsker genvalg.
Nuværende bestyrelsesmedlem Jan Brix Rasmussen ønsker genvalg.
Nuværende bestyrelsesmedlem Jørgen Gade ønsker genvalg.
9.Valg af suppleanter, (det angives, hvem der er på valg)
10.Fremtidigt arbejde
11.Eventuelt
Praktisk information.
Medlemmer fra Sjælland og vil blive tilbudt godtgørelse svarende til udgiften til brobizz, så ingen skal bekymre sig om broafgifter. Det kræver at man sender dokumentation for udgiften. Vi ser frem til en god og konstruktiv dag sammen. Der tilmeldingsfrist 11. september til Henrik Alrøe på hhfamalroe@gmail.com Af hensyn til lokale kapacitet og brandregler, bedes dette respekteret. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Henrik på ovenstående mail.
Hærvejs march 2025:
Tjek dit løbepensum som amputeret
Er du frisk på en fantastisk, hyggelig weekend med andre amputerede i Viborg! Det er helt gratis. I El-kørestole, hvis protesen driller og med lækker mad og drikke. Meld dig hurtigst muligt!
TILMELD DIG HOS HENRIK 5057 7892, ELLER JØRGEN 2011 4286. VERDENS HYGGELIGSTE GÅ/EL KØRESTOLS TUR 2025 KOM FRISK (Henrik Alrøe vil ligesom sidste år, arrangere badning i Birkesø, landets reneste sø, hvis der er ønsker om det, så husk badetøj).
De første 8 kan få egen seng ellers - ligesom sidste år - indkvartering i stor og rummelig sovesal.
Vi har i år opgraderet til fuldt kørestolsegnet toilet og sovesal med ”hospitals afskærmning", hvis du vil være extra privat. Der er også plads til campingvogne. Og så er det bare nyde AK fælles skabet i lejrens smukke omgivelser, de hyggelige terrasser med bålplads.
Jørgen Gade og Henrik Alrøe sørger for rigeligt brænde, vin og øl, eller hvad der kan gøre lørdag festlig.
Vi kører samlet i kolonne til Viborg og stævner ud i fælles flok fra start området. Der er El-kørestole til dem der ønsker det. Det er helt valgfrit at vælge hvilken rute, der passer dit løbepensum. Den ultra korte til Viborg Domkirke, og vente der med en fadøl i Viborg Bryghus brygge stue til det er frokosttid.
Turen tilbage til spejder Lejeren sker kl. 14 00, afhængig af, hvor vi bestemmer os til at spise frokost. AK er vært. Lørdag aften kører vi igen ind til Viborg hvis vi kan få plads på en god restaurant (eller bestiller buffet fra slagter Storm, hvis det passer os bedst). Byfesten slutter kl. 01.00, men vi forventer at køre tilbage til lejren omkring midnat. Hvis du bare er til hygge i lejren ved bålet, gør du det..
Søndag formiddag pakker vi - og siger PÅ GENSYN, med uddeling af AK Hærvejs March Diplom. Tak til Trygfonden, der har givet os midler til arrangementet.
Med Venlig Hilsen og på måske ses vi i 2026?
Stranden er et cafe og badetilbud på kanten af Øresund for alle medlemmer af Dansk Handicap Forbunds kredse og lokalafdelinger. Det kræver dog køb af strandkort at benytte badetilbuddet.
Som medlem af Stranden får du automatisk nyhedsbrev om arrangementer, som også præsenteres på hjemmesiden www.Stranden-dhf.dk.
23. juni Sankt Hans-fest fra kl. 17.00-22.00: kontakt@lisbetgad.dk. Kl. 18.00 serveres der middag:
Super mørt oksekød med kartofler, garniture, kold urtebearnaise samt en lækker sommerdessert. Til middagen serveres et glas vin/øl eller sodavand.
Pris 300 kr. Jeg søger frivillige til hjælp med servering og afrydning.
Kl. 20.00 Handicapordfører Rosa Lund (enhedslisten) holder tale. Bålfadene tændes kl. 20.30 til musik af Søren Høg & Co TILMELDING NØDVENDIG! SENEST 20. juni på mail: Kontakt@Lisbetgad.dk
27 juni. Kl. 14-15. Undgå tyveri.
Kom til en interessant eftermiddag med jurist og tidligere politibetjent Gitte Larsen Dalskov.
Gitte har mere end 20 års erfaring med forebyggelse af indbrud, og er ansat af Gentofte Kommune for at hjælpe med at holde tyven fra døren. Der er rig lejlighed til at til at stille spørgsmål og få gode råd, inspiration og konkrete anbefalinger til, hvordan I kan forebygge indbrud, i både hjem og bil.
Foredraget er gratis, men der kræves tilmeldelse senest d. 25. juni. Kontakt@Lisbetgad.dk
3. juli. Kl. 14.00 Fællessang med Søren Høg. Kom og syng med, eller lyt. Vi deler sanghæfter ud.
22. august. Kl. 16.00 Ulla Trøjmer fra Dansk Handicap Forbund fortæller om sine rejser og ulandsarbejde.
Hør hvordan mennesker med handicap fra bl.a. Latinamerika og Vietnam lever i udviklingslandene og hvordan vi i Danmark, som selv har et handicap, kan være med til at ændre andres levevilkår. Der vil være en masse personlige billeder og fortællinger. Lisbet der selv har været i Vietnam serverer lækker mad fra de pågældende lande. Foredrag er gratis. Middag med mad fra bl.a. Vietnam koster 250 kr.
Tilmelding nødvendig senest d. 13. juli Kontakt@Lisbetgad.dk
17. august. Kl. 12.00-18.00 Store legedag på land og vand for store og små og deres familier.
Kom og oplev en skøn legedag på Stranden. Vi søsætter vores fjernstyrede både og ser hvem der først kommer rundt om badebroen. To piger fra Lyngby svømmeklub guider små og store i og på vandet.
Fodboldspil, stigegolf, bordtennis og div. brætspil er til fri afbenyttelse. Cafeen er åben med frokost fra 12-15. For dem der har lyst, er der grillmad med pølser, kylling og burgere fra kl. 18.00. pris 185,-
Tilmelding til grillmad nødvendig senest d. 14. august kontakt@Lisbetgad.dk
29 august kl. 17.00 GRATIS Teaterforestilling. Peter Seligmann (teater2tusinde) gæstede sidst Stranden
i 2023 med forestillingen: Kejseren af Portugallien. Nu er han aktuel igen med forestillingen ARNALUK.
Selvom nogen dør, lever de videre i os. Det som man tror er slutningen, er blot begyndelsen på en samtale; en samtale der aldrig slutter.
Der er én der har sagt, at vi tager fejl, hvis vi tror de døde aldrig svarer. Vi bliver ved med at stille vores spørgsmål, og de døde bliver ved med at tale gennem de erindringer, vi har om dem. Arnaluk er navnet på stykkets hovedperson. Hendes historie udspiller sig med baggrund i de begivenheder i 1951, hvor 22 grønlandske børn ufrivilligt blev flyttet til Danmark. År senere, med kærligheden som brændstof, fortæller hendes elskede den historie, hun ikke selv magtede.
Kl. 18.30 langbordsmiddag til 150 kr. pr. person. Tilmelding nødvendig senest d. 27. august.
29 august kl. 17.00 GRATIS Teaterforestilling. Peter Seligmann (teater2tusinde) gæstede sidst Stranden
i 2023 med forestillingen: Kejseren af Portugallien. Nu er han aktuel igen med forestillingen ARNALUK.
Selvom nogen dør, lever de videre i os. Det som man tror er slutningen, er blot begyndelsen på en samtale; en samtale der aldrig slutter.
Der er én der har sagt, at vi tager fejl, hvis vi tror de døde aldrig svarer. Vi bliver ved med at stille vores spørgsmål, og de døde bliver ved med at tale gennem de erindringer, vi har om dem. Arnaluk er navnet på stykkets hovedperson. Hendes historie udspiller sig med baggrund i de begivenheder i 1951, hvor 22 grønlandske børn ufrivilligt blev flyttet til Danmark. År senere, med kærligheden som brændstof, fortæller hendes elskede den historie, hun ikke selv magtede.
Kl. 18.30 langbordsmiddag til 150 kr. pr. person. Tilmelding nødvendig senest d. 27. august.
7. september kl. 14.00 Børneteater med Claus Mandøe (De røde heste) Forestillingen er gratis.
Claus gæstede sidst Stranden med forestillingen: Den sandfærdige historie om de tre små grise. At fange historier er ikke så let, skønt manden i hvidt springer rundt med sit net, ser oppe, ser nede - og smiler så lettet for HAPS! har han fanget historien i nettet. Efter forestillingen serverer Cafe Stranden pandekager med jordbærsyltetøj.
12. september kl. 16.00 Kom og mød og hør historier fra ildsjælen Ernst, der gør en forskel ude i verden.
ENABLE er navnet på en dansk forening, som er startet og ledet af Ernst der frivilligt har startet og nu driver et børnehjem for forladte piger i Indien. Cafeen serverer et indisk måltid til 250 kr. hvoraf en del af indtægten går til at Cafe Stranden tegner et medlemskab af ENABLE og dermed er med til at støtte børnehjemmet. Tilmelding nødvendig senest d. 10 sept. Kontakt@Lisbetgad.dk
18 september kl. 17.00 Julie Fabricius fortæller os om det danske sprog, og manglen på samme 😊
Når vi taler, sætter vi os selv på spil. Vi er, hvad vi siger. Det mundtlige sprog involverer en lytter som reagerer på det vi siger ved kropssprog, mimik, gestik.
Sproget er, lige som ilden, en nyttig tjener men en streng herre. Tilmelding nødvendig senest d. 16 sept.
26. Sept. kl. 16.00 Foredrag v. ph.d. Pia Justesen. Med efterfølgende langbordsmiddag.
Fra Periferien – Fortællinger om handicap fra USA og Danmark
Oplev en spændende aften, hvor menneskerettighedsjurist og journalist og kørestolsbruger Pia Justesen vil dele livshistorier fra mennesker med handicap i USA og Danmark. Fokus er på fysiske, strukturelle og holdningsmæssige barrierer i omgivelserne. For de kan brydes ned! Foredraget handler også om, hvordan mennesker med handicap i USA og Danmark kæmper for et selvstændigt liv for sig selv og andre.
Foredraget er gratis – tilmelding til langbordsmiddag nødvendig.
Kommende aktiviteter i Ak på Sjælland
August
Mandag den 4. Bade hygge på Røsnæs Havn kl. 13
Torsdag den 28. SUNDHEDSHUSET, Eksercerpladsen 1
4100 Ringsted kl. 1830
September
Mandag den 1. Aktivitetscenter kl.13
Esbernsnarresvej 155- 4400 Kalundborg
Søndag den 28. SUNDHEDSHUSET Ringsted Eksercerpladsen 1
4100 kl. 1430
Oktober
Mandag den 6. Tur til Odsherred Zoo Rescue, Esterhøjvej 94-96, 4550 Asnæs 10:00 – 16:00 mødes på stedet eller samkørsel mere herom
November
Mandag den 3. Æbleskiver i Aktivitetscenter Esbernsnarresvej 155-4400 Kalundborg kl. 13.00
Sejllads og jagt med Henrik
Amputationskredsen AK - arrangerer
i samarbejde med Egå Sejlklub,
Handicap sejllads med udgang fra
Egå Marina. Der bliver arrangeret
hele sejldage i august og september,
så er du AK medlem, og har lyst
til en eller flere sejladser på Århus
bugten, så ring til Henrik
på 5057 7892, er du i kørestol er
det ingen hindring, idet vi indretter
udvalgte både til kørestolsbrugere.
Datoer udmeldes snarest, så har du
lysten og gejsten, Så ring snarest til Henrik. På Egås hjemmeside kan du også tilmelde dig sejlladsen.
Der er INTET SOM NATUREN, der kan gøre dig glad i låget. Har du lyst til at opleve en jagttur i efteråret, så fortæl om dine ønsker og behov. AK arbejder på at arrangere kørestols natur/jagt ture med særdeles terrængående special kørestole. Ring til Henrik på 5057 7892. Vi ses i naturen og bliv glad i låget.
Med venlig hilsen
Henrik Alrøe Sørensen
Formand i AK
Rengørings spørgsmålet ligger
øverst på bekymringslisten
hos sårbare ældre og andre med behov for hjælp-
Ældreloven træder i kraft 1. juli 2025, men allerede nu (læs bloggen) er kommunerne i gang med at finde ude af hvordan de skal håndtere det højteknologiske spørgsmål om bevilling af rengøringshjælp. I følge hel ny undersøgelse fra Ældresagen er det en bekymring, som langt hovedparten af sårbare danske ældre har. Her er derfor et udpluk af teksten fra forslaget til ældreloven om netop dette emne:
Fakta boks:
Robotten udlånes eller købes af borgeren med tilskud
Det foreslås som noget nyt i § 15, at kommunalbestyrelsen kan udlåne robotstøvsugere eller yde økonomisk støtte til køb heraf til personer, som tilbydes pleje- og omsorgsforløb efter den foreslåede § 10. Kommunen vil dermed kunne vælge, at der skal ydes økonomisk støtte til en robotstøvsuger, eller at kommunen selv vil indkøbe robotstøvsugere, som efterfølgende udlånes til borgerne.
Kommunen vil også kunne undlade at benytte muligheden i den foreslåede § 15. Ved vurdering af størrelsen af den økonomiske støtte kan kommunen vælge at tage udgangspunkt i prisen på en almindelig standardrobotstøvsuger. Det forudsættes, at der ved tildeling af en robotstøvsuger som led i et pleje- og omsorgsforløb er taget hensyn til om den enkelte person kan anvende en robotstøvsuger, det vil sige køre en robotstøvsuger rundt i hjemmet og kunne starte, tømme og rengøre robotstøvsugeren. Hvis kommunen har vurderet, at borgerens behov vil kunne afhjælpes med robotstøvsuger, vil kommunen ikke være forpligtet til at yde manuel støvsugning. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at udlåne robotstøvsugere eller yde økonomisk støtte, vil kommunalbestyrelsens konkrete beslutning om at tilbyde udlån eller afholdelse af udgifter til en person være en afgørelse, som der ikke kan klages over.
Et tjek af udgiften:
Elgiganten og power januarudsalg
iRobot Roomba J7+robotstøvsuger (grå), 3777 kr. Nedsat med 2782 kr. Roomba 3500 kr. nedsat med 3499 kr.
Der findes robotstøvsugere mellem 999 og 11.000 kr. Eksemplerne ligger midt i mellem. De skal både kunne støvsuge og være let at betjene. Så det er en stor udgift og udfordring for en folkepensionist.
En amputeret, der er landmand eller en landmand med amputation.
Tekst Steen Christiansen
Mennesker er ikke deres sygdomme” siger på Per Vendsborg, Videnskab.dk’s hjemmeside 3. august 2024 i en artikel skrevet af journalist Elisabeth Eskildsen.
Han gør opmærksom på, at den sproglige forskel i alle eksemplerne er, at den ene variant beskriver, hvad en person er: ’handikappet’, ’skizofren’, ’diabetiker’, og ’dement’. Den anden variant fokuserer på, hvad en person har. Det er en sproglig form, der internationalt kaldes ’person-first language’, og som på dansk kan oversættes til ’menneske før sygdom’.
»Man sætter dem i bås, når man kalder dem ‘skizofrene’, ‘handicappede’ eller ‘diabetikere’. De kan jo i virkeligheden være både direktører, hjemløse og alt muligt andet,« forklarer han.
Selv siger han f.eks. ‘et menneske med skizofreni’ i stedet for ‘en skizofren’, og det gør han for at anerkende, at sygdommen kun er en del af mennesket. Ser man kun sygdommen, kan det nemlig lede til stigmatisering.
Hvad er stigmatisering?
Stigmatisering er nedgørelse af mennesker, der afviger fra normen.
Det betyder især forsimplede forestillinger om medlemmer af en social gruppe, og det ledsages af negative reaktioner fører det til forskelsbehandling og social distance.
Dermed opstår diskrimination mennesket er ikke deres handicap
Det er ikke ligegyldigt, hvordan man omtaler mennesker med diagnoser. Sproget kan nemlig være med til at stigmatisere og udelukke andre, forklarer Per Vendsborg, psykiater hos Psykiatrifonden.
Er din identitet, at du er amputeret, eller er du far eller mor, er direktør eller landmand, der er amputeret. Og hvor ´meget skal du vide om min amputation, og er det relevant i mit forhold til andre mennesker? Gør det en forskel, om man omtaler folk som ’handicappede’ eller som ’mennesker med handicap’? Eller hvad med dem, der lider af den psykiske sygdom skizofreni – er de ’skizofrene’? Er man ’diabetiker’ eller ’en person med diabetes’? ’Dement’ eller ’en, der er ramt af demens’? Gør det en forskel, om man omtaler folk som ‘handicappede’ eller som ‘mennesker med et handicap’? Eller hvad med dem, der lider af den psykiske sygdom skizofreni – er de ‘skizofrene’? Er man ‘diabetiker’ eller ‘en person med diabetes’?
‘Dement’ eller en, der er ramt af demens?
Den sproglige forskel i alle eksemplerne er, at den ene variant beskriver, hvad en person er: ‘Handicappet’, ‘skizofren’, ‘diabetiker’ og ‘dement’.
Den anden variant fokuserer på, hvad en person har. Det er en sproglig form, der internationalt kaldes ‘person-first language’, og som på dansk kan oversættes til, at man sætter mennesket før sin sygdom.
Per Vendsborg er ikke i tvivl om, at de ord, man vælger at bruge om andre, har en effekt på, hvordan de opfattes og behandles. Forskning peger i den samme retning.
Et studie fra 2021 har undersøgt, hvilken betydning det har, at patienter omtales som ‘mennesker med skizofreni’ frem for ‘skizofrene’.
251 personer, der enten arbejder som eller er ved at uddanne sig til sundhedspersonale, skulle besvare en survey om patienter, der lider af skizofreni. De skulle, på en skala fra 1 til 5, vurdere, hvor enige de var i en række udsagn om patienter med skizofreni.
Alle fik den samme liste med udsagn, men i den ene halvdel blev patienterne omtalt som ‘skizofrene’ og i den anden ‘mennesker med skizofreni’.
Et udsagn lød f.eks.: »Skizofrene/mennesker med skizofreni har brug for, at man anvender den samme form for kontrol og disciplin som over for et lille barn«.
Besvarelserne viste en forskel. I den halvdel, hvor udtrykket ‘skizofrene’ blev brugt, var sundhedspersonalets attitude over for patienterne »mere autoritativ, mere socialt restriktiv og mindre velvillig«.
Derfor mener forskerne bag studiet, at man helt bør eliminere ordet ‘skizofren’.
De anbefaler, at sundhedspersonale i stedet bruger ‘person-first language’.
Skal man altid bruge ‘Person-first language’?
Der findes ingen entydige regler for, hvordan man skal omtale mennesker med eksempelvis diagnoser. Nogle vil foretrække at blive omtalt med ‘person-first language’.
På autismeområdet ser man en bevægelse i en anden retning, både internationalt og i Danmark, hvor blandt andre Silke Ena Svare, talsperson i organisationen Autisme Ungdom, har skrevet om et alternativ til ‘person-first’, nemlig ‘identity-first’. Det vil sige identitet først.
Forskellen på de to omtaleformer er, om man siger ‘et menneske med autisme’ (person-first language) eller en autist/autistisk person (identity-first language).
Fordi autisme er medfødt og ikke kan behandles væk, er ‘identity-first’ en måde at vise, at autismen ikke kan adskilles fra mennesket. Autismen er en integreret del af ens identitet.
For mennesker, der foretrækker identity-first-modellen, bliver person-first language nogle gange opfattet som unødvendigt sygeliggørende.
Vi skal vise hensyn, hvor vi kan, og jeg vil selv arbejde på at trimme mit sprog og huske på ’menneske før sygdom’. Men bær gerne over med mig. Det er nemlig menneskeligt, at det tager tid at skaffe sig af med en indgroet vane, slutter Per Vendsborg.
Kilder:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/person-first-language-siger-du-en-handicappet-eller-et-menneske-med-et-handicap/Kilde: ‘Spørg Mere’, Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond (2022) 3. aug. 2024
Elisabeth Eskildsen Journalist
Eller fortsætte dit arbejde som landmand? Få inspiration fra Henrik - læs mere her.... eller i de tidligere numre af Amputations Nyt som du finder online her på siden
Der er så meget, du skal tage stilling til gennem livet, og pludselig også til hjælpemidler. Hvad er muligt?
Kan - og vil - din kommune hjælpe? Og hvordan bidrager du selv?
Har du nogle udfordringer med fx træning, indretning af dit hjem eller ansøgning til et hjælpemiddel hos kommunen, vil vi gerne støtte dig så meget som muligt.
Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Vi vil gerne give tips & tricks til en nemmere hverdag.
Det kan være små ændringer i dit hjem, i din have eller på din arbejdsplads, der gør det lettere at have en fysisk funktionsnedsættelse.
VEJ nr 9398 af 07/05/2025 (Gældende) Vejledning om ældreloven
Hvem kan få hjælp efter Ældreloven?
Ældreloven gælder for dig, der er blevet folkepensionist jævnfør reglerne om social pension. Desuden skal du have nedsat funktionsevne samt et behov for hjælp, pleje og omsorg til varetagelse af den daglig livsførelse
Hvis du ikke er pensionist, kan du godt få hjælp efter Ældreloven, hvis du har behov for personlig pleje, der kan sidestilles med borgere, der er folkepensionister. Udgangspunktet for borgere, der ikke er pensionister, vil dog fremadrettet være, at hjælpen gives efter Servicelovens regler.
Denne hjælp kan du få fra 1. juli 2025, hvis du er pensionist og har behov for hjælp
Dette gælder også for personer under folkepenionsalderen. Reglerne er indholdsmæssigt identiske for denne gruppe og findes i Serviceloven.
For alle pensionister både over og under folkepensionsalderen og har nedsat funktionsevne med behov for hjælpemidler. boligindretning eller befordring, herunder handicapbil, så skal vi se i Serviceloven.
Serviceloven
Lov om social service
Kapitel 21 Hjælpemidler, boligindretning og befordring
Hjælpemidler
Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.
Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør.
Social- og boligministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om
Ansøgning om støtte til hjælpemidler, jf. § 112, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunalbestyrelsen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om støtte til hjælpemidler efter § 112 inden for 4 uger i de tilfælde, hvor en person tidligere har modtaget støtte til hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om forberedende grunduddannelse, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser eller lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og personen som følge af ophøret af denne støtte ansøger om et tilsvarende hjælpemiddel efter § 112.
Fristen i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen modtager ansøgningen.
Forbrugsgoder
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.
Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr.
Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.
Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter.
Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.
Social- og boligministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om
Fælles bestemmelser for hjælpemidler og forbrugsgoder
Kommunalbestyrelsen kan i enkle og entydige sager om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder beslutte at træffe afgørelse alene på baggrund af den modtagne ansøgning. I disse tilfælde skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der er nødvendige for afgørelsen, og en erklæring på tro og love om rigtigheden af disse oplysninger eller anden relevant dokumentation herfor.
Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder i en tidsbegrænset periode til personer med midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis betingelserne for støtte i § 112, stk. 1, eller § 113, stk. 1, i øvrigt er opfyldt. Støtten ydes i alle tilfælde som naturalhjælp uden egenbetaling for borgeren.
Der kan alene ydes støtte efter stk. 1 til det pågældende hjælpemiddel eller forbrugsgode én gang inden for samme tidsbegrænsede periode.
Støtte til bil
Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad
Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på 201.000 kr. (2022-niveau).
Overstiger prisen på den billigst egnede bil lånerammen i stk. 2, ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem lånerammen og prisen på den billigst egnede bil.
Social- og boligministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om
Det er en forudsætning for støtte efter §§ 112, 113, 113 b og 114, at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.
Boligindretning
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.
En person, der er tilkendt hjælp efter stk. 1, kan, hvis den pågældende ønsker at benytte en anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. På samme måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist.
Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om adgangen efter stk. 2 til at vælge håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af hjælp til boligindretning, herunder om krav til håndværker samt om muligheden for at indgå aftale om tilbagelevering efter endt brug og aftale om reetablering og betingelserne herfor.
I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov.
Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 4, medmindre det drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter § 96.
Social- og boligministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1, 2 og 4 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen.
Støtte til individuel befordring
Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Initiativer
Der sker hele tiden noget nyt hos bandagisterne.
Pressemeddelelse fra ForMotion Bandagist]
Fie er bogstaveligt talt gået foråret i møde i stedet for at sidde i kørestol.
35-årige Fie Schelde har fået gangfunktionen tilbage efter en nerveskade takket være udviklingen af elektroniske knæled. Men teknologien er stadig ikke kendt og udbredt i Danmark.
Fie har haft en nerveskade, der har gjort hende gangbesværet.
Personer, der har lammelse i et ben, kan få givet af teknologien, som hjælper dem til at kunne gå igen. Fie havde bare haft tanker om det på sigt hvis muligt ville være nemmere at få en amputation af benet frem for et skadet ben – men det har hun kunnet undgå takket være teknologiens udvikling og at viderebringe budskabet om den.
Den hastige teknologiske udvikling har banet vej for nye muligheder for personer med benlammelse. Mikroprocesstyrede knæled giver brugerne mulighed for at stille krykker og kørestol. Med sensorer, der justerer knæets bevægelser i realtid, genvinder teknologien gangfunktionen for personer, der har mistet funktionen i et ben – for eksempel som følge af rygskader som diskusprolaps, nervesygdomme som sclerose eller muskelsvaghed.
Mads Harbo, administrerende direktør hos ForMotion Bandagist, beskriver teknologien som en gamechanger.
– De mikroprocesstyrede knæled til ortoser giver personer med lammelse i et ben en helt ny frihed. Teknologien hjælper dem med at udføre dagligdagshandlinger som at rejse sig, sætte sig og gå – også på trapper og i ujævnt terræn. Ved at tage over, hvor muskelkontrollen mangler, gør de det lettere at gå og holde balancen, siger Mads Harbo.
35-årige Fie Schelde fra Lyhne fik i starten af 2024 en nerveskade, der gjorde hende lam i dele af venstre ben, og for hende har teknologien været livsforandrende.
– Jeg var bundet til seng og krykker og var begyndt at undersøge, om det ville være muligt på sigt at få amputeret benet og få en protese, så jeg kunne gå igen. Men med det elektroniske knæled kan jeg være mor og hustru som før. Jeg har netop gået ti kilometer og kan også cykle, træne og tage på ferie med mine børn igen, siger Fie Schelde.
Behov for oplysning
På trods af de store teknologiske fremskridt er kendskabet til mikroprocesstyrede knæled stadig begrænset blandt både fagpersoner og borgere, påpeger Mads Harbo.
– Vi har bandagister med specialiseret erfaring, som dækker flere afdelinger, fordi teknologien ikke er noget, alle bare kan håndtere. Kendskabet bør bredes ud i sundhedsvæsenet, og den faglige viden styrkes i branchen, så borgere ikke går glip af hjælpen, der kunne få dem ud af kørestolen, siger Mads Harbo.
– Jeg var heldig, at lige netop min fysioterapeut kendte til muligheden og anbefalede mig at kontakte en bandagist med speciale i de elektroniske knæled, siger Fie Schelde.
Færre smerter, større livskvalitet
Personer med lammelser står ofte over for komplikationer på grund af nedsat funktionalitet. Det gjaldt også Fie Schelde.
– Før var min blodcirkulation markant nedsat, da jeg ikke kunne gå. Jeg havde mange smerter i lænd, ankler og knæ og måtte lindre med varmepuder flere gange om dagen. Men nu, takket være teknologiens udvikling, er smerterne væsentligt reduceret, og jeg kan bevæge benet problemfrit, siger Fie Schelde.
ForMotion Bandagist er en førende bandagistvirksomhed i Danmark, som har fremstillet individuelle proteser og ortoser siden 2007. Virksomheden, der tidligere er kendt som Ortos, har otte klinikker fordelt i landet med autoriserede bandagister og fagpersoner. www.formotion.dk
Sådan kan du blive boende
trods nedsat funktionsevne
Tekst: Steen Christiansen
Hvad skal du holde øje med, hvis du søger efter ny bolig, som fordi du er blevet dårligt gående eller sidder i kørestol. Du har måske allerede en bolig, du er glad for og gerne vil have ændret, så du ikke behøver at flytte. Det er bedst for de fleste for at fastholde kontakten til naboer, og hvis du har familie med børn, deres dagtilbud og skole.
Området for boligændringer er ikke et ureguleret Wild West. Der er forskellige krav til nyt boligbyggeri, området omkring byggeriet og de enkelte lejligheder.
Tilgængelighed i byggeri reguleres i byggeloven. Af lovens formålsparagraf fremgår at den skal fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelser. De første egentlige tilgængelighedskrav blev indført allerede i 1972, og siden er der løbende kommet nye til. For offentlige bygninger som hospitaler, klinikker og rehabiliteringsenheder er det vigtigt at sikre god tilgængelighed for brugere, patienter og personale.
Dansk Standard har i samarbejde med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet en vejledning, der bygger bro mellem tilgængelighedskrav i bygningsreglementet (BR18) og den internationale standard for tilgængelighed (ISO 21542).
Vejledningen gør det nemmere for bygherrer og arkitekter at tage højde for tilgængelighed i processen, og den omfatter ikke kun ramper og elevatorer, men også belysning, adgangsveje og muligheden for, at alle brugere kan komme frem til bygningens adgange. Så husk, god tilgængelighed handler om mere end bare fysiske forhold – det gælder for alle brugere, uanset deres behov og situation. mage ID:
Når det drejer sig om boliger og private hjem, så er der særlige krav. De vigtigste punkter:
Det er altid en god idé at konsultere en bygningsarkitekt eller en ekspert inden for tilgængelighed, når du planlægger eller renoverer dit hjem. Dansk Handicap Forbund har en ekspert på området, som medlemmer kan kontakte og få råd af. Image
Det skal der til for at gøre en eksisterende bolig mere tilgængelig:
Husk, at små ændringer kan gøre en stor forskel for tilgængeligheden i dit hjem
Der er flere teknologier og smarte løsninger, der kan forbedre tilgængeligheden i hjemmet for personer med forskellige behov. Her er nogle muligheder:
Listen er ikke udtømmende, så der kan være meget mere.
Der kan søges støtte til boligændringer i eksisterende bolig i Servicens §116. Det kræver at du har varigt nedsat funktionsevne, og efter en konkret individuel vurdering af dit behov.
Du skal være opmærksom på, at du ikke må ikke få lavet ændringen, før du har fået en bevilling.
Ændringerne kan f.eks. være at få:
Ændringer i boligen sidder fast i vægge, mure, træværk osv. Du kan få tilskud til ændringer i din bolig, uanset om du bor i lejebolig, andelsbolig eller ejerbolig.
Bliv frivillig i Amputationskredsen – gør en forskel for andre
Har du lyst til at skabe fællesskab, støtte andre og gøre en reel forskel for mennesker med amputation?
I Amputationskredsen søger vi lige nu engagerede frivillige, som vil være med til at styrke vores arbejde og gøre hverdagen lettere for andre i samme situation. Du behøver ikke have erfaring – vi sørger for støtte og introduktion. Det vigtigste er, at du har lysten til at gøre en forskel.
Vi har brug for frivillige til:
🧭 Bestyrelsesarbejde
Som bestyrelsesmedlem er du med til at sætte retning for kredsen, planlægge aktiviteter og arbejde for medlemmernes behov og interesser. Du bliver en del af et team, hvor vi støtter hinanden og løfter i fællesskab.
☕ Caféværter
Vi søger personer, der vil stå for hyggelige café- og netværksmøder for amputerede og pårørende. Her handler det om at skabe trygge, uformelle rammer, hvor man kan dele erfaringer, snakke og være sammen.
🤝 Kontaktpersoner og ambassadører
Som kontaktperson bliver du en vigtig støtte for nyamputerede. Du deler dine egne erfaringer og tilbyder nærvær, håb og hjælp i en sårbar tid.
Vi klæder dig godt på til opgaven, og du bliver aldrig sendt ud alene.
Har du lyst til at være med?
Uanset om du selv er amputeret, pårørende eller blot brænder for at gøre en forskel,er du meget velkommen. Vi leder efter ærlige, energiske og omsorgsfulde mennesker, der vil være med til at styrke fællesskabet.
📩 Kontakt os på:
hhfamalroe@gmail.com eller Jansvolvo@yahoo.dk
Lad os sammen sikre, at ingen står alene.
Vi er amputeret af vidt forskellige grunde og nogle har behov for både en protese og en kørestol.
Har du hørt om spejlterapi? Det virker for nogle, men ikke for alle. Sådan er det også med den lægeordinerede medicin.
Vi kan sagtens være på arbejdsmarkedet, selvom vi har mistet en arm eller et ben. Det handler bl.a. om at kende lovgivningen.
Dobbeltklik her for at tilføje din egen tekst.
Kontakt
Amputationskredsen er en del af Dansk Handicap Forbund (DHF)
Kontakt os for at få hjælp, rådgivning og fællesskab.