De 17 nye forbedrende sundhedsråd er nedsat i februar 2026, og skal forberede ikke mindst 

overflytningen af myndighedsansvaret til regioner fra kommuner omkring akutsygepleje,

nye sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og 

specialiseret rehabilitering. Desuden udkast til de kommende nærsundhedsplaner.

Bisidderordningen er et tilbud til alle der vil have

et ekstra øje eller øre med til møde med kommunen

Dansk Handicap Forbund tilbyder en bisidderordning, hvor medlemmer kan få støtte af frivillige bisiddere ved møder med kommunen, typisk i sager relateret til handicap. Bisidderens rolle er at give personlig støtte og hjælpe med at skabe overblik og struktur under mødet.

Bisidderens funktion: Bisidderen er ikke en ekspert eller partsrepræsentant, men et ekstra sæt øjne og ører, som støtter før, under og efter mødet, hjælper med at huske og forstå indholdet og sikrer en god dialog mellem mødedeltager og sagsbehandler.

Hvem kan bruge ordningen og omkostninger: Alle medlemmer af Dansk Handicap Forbund kan gratis benytte bisidderordningen til møder med det offentlige, der vedrører deres eller deres barns handicap.

Regler og begrænsninger: Man, har som udgangspunkt ret til at have bisidder med til møder med kommunen, men Dansk Handicap Forbund kan som regel ikke tilbyde bisidder, hvis der også deltager andre eksterne bisiddere som advokat eller bisidder fra anden organisation. Bisidderen må ikke modtage dokumenter eller føre referat.

Bisiddernes uddannelse og tavshedspligt: Bisidderne er medlemmer, der har gennemgået kursus i retssikkerhed og bisidderrollen, og de har tavshedspligt om personlige oplysninger, medmindre der gives samtykke til at dele information med rådgivere. 

Rådgiveren har også tavshedspligt, og derfor kender bisidderen ikke på forhånd ikke detaljer om dig og mødet som skal afholdes.

Når du får en bisidder, aftaler i et formøde. Hvor du informerer bisidderen om hvad mødet omhandler. Efter mødet holdes der en kort evaluering.

Hvad skal du gøre for at få en bisidder: Du kan kontakte rådgiverteamet på telefon. 39293555 eller sende en mail på følgende mailadresse: dhf@danskhandicapforbund.dk eller ak@danskhandicapforbund.dk

Du kan også kontakte din lokale bisidder i din by.

VEJ nr 9398 af 07/05/2025 (Gældende) Vejledning om ældreloven

Hvem kan få hjælp efter Ældreloven?

Ældreloven gælder for dig, der er blevet folkepensionist jævnfør reglerne om social pension. Desuden skal du have nedsat funktionsevne samt et behov for hjælp, pleje og omsorg til varetagelse af den daglig livsførelse

Hvis du ikke er pensionist, kan du godt få hjælp efter Ældreloven, hvis du har behov for personlig pleje, der kan sidestilles med borgere, der er folkepensionister. Udgangspunktet for borgere, der ikke er pensionister, vil dog fremadrettet være, at hjælpen gives efter Servicelovens regler.

Denne hjælp kan du få fra 1. juli 2025, hvis du er pensionist og har behov for hjælp

• Rengøringshjælp (en del af helhedspleje)
• Personlig pleje (en del af helhedspleje)
• Rehabilitering (en del af helhedspleje)
• Genoptræning uden lægehenvisning (en del af helhedspleje)
• Indkøbshjælp (en del af helhedspleje)
• Hjælp til tøjvask (en del af helhedspleje)
• Madservice
• Aflastning
• Midlertidigt ophold uden for hjemmet
• Plejeorlov
• Selvudpeget hjælper

Dette gælder også for personer under folkepenionsalderen. Reglerne er indholdsmæssigt identiske for denne gruppe og findes i Serviceloven.

For alle pensionister både over og under folkepensionsalderen og har nedsat funktionsevne med behov for hjælpemidler. boligindretning eller befordring, herunder handicapbil, så skal vi se i Serviceloven.

Serviceloven

Lov om social service

Kapitel 21 Hjælpemidler, boligindretning og befordring

Hjælpemidler

1. § 112

Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet

1. 1)i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
2. 2)i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3. 3)er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
1. Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.

1. Stk. 3.

Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

1. Stk. 4.

Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør.

1. Stk. 5.

Social- og boligministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om

1. 1)afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,
2. 2)i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel,
3. 3)hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse,
4. 4)hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og
5. 5)hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud.

1. § 112 a

Ansøgning om støtte til hjælpemidler, jf. § 112, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2og 3.

1. Stk. 2.

Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

1. Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunalbestyrelsen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

1. Stk. 4.

En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.

1. § 112 b

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om støtte til hjælpemidler efter § 112inden for 4 uger i de tilfælde, hvor en person tidligere har modtaget støtte til hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om forberedende grunduddannelse, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser eller lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og personen som følge af ophøret af denne støtte ansøger om et tilsvarende hjælpemiddel efter § 112.

1. Stk. 2.

Fristen i stk. 1regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen modtager ansøgningen.

Forbrugsgoder

1. § 113

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

1. Stk. 2.

Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr.

1. Stk. 3.

Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

1. Stk. 4.

Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter.

1. Stk. 5.

Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.

1. Stk. 6.

Social- og boligministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om

1. 1)afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og
2. 2)i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode.

Fælles bestemmelser for hjælpemidler og forbrugsgoder

1. § 113 a

Kommunalbestyrelsen kan i enkle og entydige sager om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder beslutte at træffe afgørelse alene på baggrund af den modtagne ansøgning. I disse tilfælde skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der er nødvendige for afgørelsen, og en erklæring på tro og love om rigtigheden af disse oplysninger eller anden relevant dokumentation herfor.

1. § 113 b

Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder i en tidsbegrænset periode til personer med midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis betingelserne for støtte i § 112, stk. 1, eller § 113, stk. 1, i øvrigt er opfyldt. Støtten ydes i alle tilfælde som naturalhjælp uden egenbetaling for borgeren.

1. Stk. 2.

Der kan alene ydes støtte efter stk. 1til det pågældende hjælpemiddel eller forbrugsgode én gang inden for samme tidsbegrænsede periode.

Støtte til bil

1. § 114

Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad

1. 1)vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil,
2. 2)vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller
3. 3)forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.
1. Stk. 2.

Støtten efter stk. 1ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på 201.000 kr. (2022-niveau).

1. Stk. 3.

Overstiger prisen på den billigst egnede bil lånerammen i stk. 2, ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem lånerammen og prisen på den billigst egnede bil.

1. Stk. 4.

Social- og boligministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om

1. 1)betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1og 3og om vilkårene for støtte, herunder regler om personkredsen, som er berettiget til at opnå støtte,
2. 2)fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og valg af bil, herunder om private aktørers deltagelse heri,
3. 3)tilbagebetaling af lån og indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen og om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån til bil som følge af manglende betalingsevne og som følge af frakendelse i forbindelse med ændringer i den fysiske eller psykiske funktionsevne eller forhold, der knytter sig dertil,
4. 4)adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1-3, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af bil og om anvendelse af provenu ved afhændelse af en bil, der tidligere er ydet støtte til, herunder i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af en bil,
5. 5)støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen,
6. 6)i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v.,
7. 7)støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil, og
8. 8)i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen, jf. stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet efter barnets lov kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget støtte til køb af bil efter § 90, nr. 7, i barnets lov, jf. stk. 1.

1. § 115

Det er en forudsætning for støtte efter §§ 112, 113, 113 bog 114, at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.

Boligindretning

1. § 116

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

1. Stk. 2.

En person, der er tilkendt hjælp efter stk. 1, kan, hvis den pågældende ønsker at benytte en anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. På samme måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist.

1. Stk. 3.

Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om adgangen efter stk. 2til at vælge håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af hjælp til boligindretning, herunder om krav til håndværker samt om muligheden for at indgå aftale om tilbagelevering efter endt brug og aftale om reetablering og betingelserne herfor.

1. Stk. 4.

I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov.

1. Stk. 5.

Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 4, medmindre det drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter § 96.

1. Stk. 6.

Social- og boligministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1, 2og 4skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen.

Støtte til individuel befordring

1. § 117

Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler.

1. Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.