Alle skal være lige

Handicaprådene er den direkte

linje til kommunens politikere

Efter kommunalvalget i november skal alle 98 kommuner i gang med at udpege nye medlemmer til handicaprådene. Det er Danske Handicaporganisationer, der blandt sine organisationer udpeger medlemmer til at repræsentere mennesker med handicap i kommunale handicapråd.  Som en del af Dansk Handicapforbund har Amputationskredsen også glæde af at være en del af noget større.

Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer

De kommunale handicapråd består af 3-7 medlemmer udpeget efter indstilling fra de lokale handicaporganisationer i kommu­nen og 3-7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, hvoraf et antal er kommunalbestyrel­sesmedlemmer og de øvrige er embedsmænd fra kommunens forvaltninger. Der skal være lige mange rådsmedlemmer fra kommune og handicaporganisationer.

.

Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål inden for følgende områder:

• Mennesker med handicap i alle aldre
• Forhold for mennesker med fysisk og/eller psykisk handicap
• Tilgængelighed for alle kommunens borgere

Medlem af Handicaprådet er et hverv, som man bestrider ved siden af sit almindelige virke. I arbejdet trækker medlemmerne på viden og erfaring fra deres egen hverdag – nogle er pårørende, andre arbejder med mennesker med handicap og psykiske problemer.
Handicaprådets frivillige arbejde foregår i medlemmernes ’fritid’.

Danske handicaporganisationer indstiller medlemmer til handicaprådene.

Der er forskellige antal medlemmer fra kommune til kommune.

Handicaprådene suppleres med repræsentanter for kommunens forskellige forvaltninger.

Der er desuden sekretariatets funktion tilknyttet.

Med 98 kommuner er det ikke muligt for AKnyt at bringe navne på alle kommuners handicapråd. Derfor opfordrer redaktionen medlemmer af AK til at orientere sig lokalt. Medlemmerne bør også være opmærksom på de mulighederne for indflydelse på de generelle forhold for mennesker med handicap i kommunen. Det er medlemmernes opgave at sikre at emner med betydning for mennesker med handicap ikke slipper under radaren uden at blive hørt i handicaprådet.

Odense:

Medlemmer (indstillet af Danske Handicaporganisationer)

Jon Jensen, formand (LEV)
Birthe Bjerre (PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen)
Erik Vind Frost (Dansk Blindesamfund)
Annelis Juhl Iskov (Landsforeningen Autisme)
Preben Apager (Sind)
Hanne Nielsen (Parkinsonforeningen)
Nina Breilich (PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen)

Ålborg har ikke oplyst hvilken forening medlemmet, har sit mandat fra:

Ulla Ringgren Nielsen, personlig stedfortræder: Kirsten Kjølby

Børge Drobek Nielsen, personlig stedfortræder: Leif Holm Nielsen

Claus Nielsen, personlig stedfortræder: Bernd Weibeck

Dorthe Kristensen, personlig stedfortræder: Jytte Annette Hansen

Torben Gjering Frederiksen, prsonlig stedfortræder: Anita Ziegler

Susanne Brøndbjerg Højlund, personlig stedfortræder: Chalotte Søndergaard

Bente Fjordside, personlig stedfortræder: Merete Engsvang

København

Janne Sander, Muskelsvindfonden, suppleant: Ole Rasmussen, Foreningen Danske DøvBlinde 

Hans Jørgen Møller, Dansk Handicap Forbund, suppleant: Ulrik Dahl Madsen

Dansk Blinde Samfund 

John Heilbrunn, Dansk Blinde Samfund, suppleant: Flemming Johansen

Scleroseforeningen 

Per Jonasson, LEV, suppleant: Hanne Berner, LEV

Ida Awesome Østergaard, Autismeforeningen, Catharina Hjelmfort 

Autismeforeningen 

Mitja Kristine Munk Klarup, Polio- og Ulykkespatientforeningerne, suppleant: Palle Pedersen, DøvBlinde Danmark

Elin Johansson, Nyreforeningen, suppleant: Helga Birgitta Mark, Dansk Handicap Forbund

Esbjerg:

Inga Bredgaard, (PolioForeningen)
Dorte Højriis Thomsen. (LEV)
Connie Kristensen. (Spastikerforeningen)
Pia Nielsen, (Gigtforeningen)

Erik Sørensen, (Scleroseforeningen)
Torben Carlsen, (Autismeforeningen)

Århus

KMedlemmer af Danske Handicaporganisationer (DH)

• Børge Drobek Nielsen (Formand)
• Bente Fjordside
• Claus Nielsen
• Dorthe Kristensen
• Susanne Brøndbjerg Højlund 
• Torben Gjering Frederiksen
• Ulla Ringgren Nielsen
•  

Det anbefales at medlemmer af AK orienterer sig lokalt.

Kilde: Efter lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område nedsætter Kommunalbestyrelsen et Handicapråd for en fireårig periode, der følger kommunalvalget.

Forbrugsgoder

§ 113.Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

Stk. 2.Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr.

Stk. 3.Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

Stk. 4.Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter.

Stk. 5.Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.

Stk. 6.Social- og boligministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om

1)afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og

2)i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode.

Fælles bestemmelser for hjælpemidler og forbrugsgoder

§ 113 a.Kommunalbestyrelsen kan i enkle og entydige sager om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder beslutte at træffe afgørelse alene på baggrund af den modtagne ansøgning. I disse tilfælde skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der er nødvendige for afgørelsen, og en erklæring på tro og love om rigtigheden af disse oplysninger eller anden relevant dokumentation herfor.

§ 113 b.Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder i en tidsbegrænset periode til personer med midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis betingelserne for støtte i § 112, stk. 1, eller § 113, stk. 1, i øvrigt er opfyldt. Støtten ydes i alle tilfælde som naturalhjælp uden egenbetaling for borgeren.

Stk. 2.Der kan alene ydes støtte efter stk. 1 til det pågældende hjælpemiddel eller forbrugsgode én gang inden for samme tidsbegrænsede periode.

Hjælpemidler, boligindretning og befordring

Hjælpemidler

§ 112.Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet

1)i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,

2)i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller

3)er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.

Stk. 3.Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

Stk. 4.Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør.

Stk. 5.Social- og boligministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om

1)afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,

2)i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel,

3)hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse,

4)hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og

5)hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud.

§ 112 a.Ansøgning om støtte til hjælpemidler, jf. § 112, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunalbestyrelsen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4.En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.

§ 112 b.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om støtte til hjælpemidler efter § 112 inden for 4 uger i de tilfælde, hvor en person tidligere har modtaget støtte til hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om forberedende grunduddannelse, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser eller lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og personen som følge af ophøret af denne støtte ansøger om et tilsvarende hjælpemiddel efter § 112.

Stk. 2.Fristen i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen modtager ansøgningen.

Støtte til bil

§ 114.Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad

1)vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil,

2)vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller

3)forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.

Stk. 2.Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på 201.000 kr. (2022-niveau).

Stk. 3.Overstiger prisen på den billigst egnede bil lånerammen i stk. 2, ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem lånerammen og prisen på den billigst egnede bil.

Stk. 4.Social- og boligministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om

1)betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3 og om vilkårene for støtte, herunder regler om personkredsen, som er berettiget til at opnå støtte,

2)fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og valg af bil, herunder om private aktørers deltagelse heri,

3)tilbagebetaling af lån og indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen og om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån til bil som følge af manglende betalingsevne og som følge af frakendelse i forbindelse med ændringer i den fysiske eller psykiske funktionsevne eller forhold, der knytter sig dertil,

4)adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1-3, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af bil og om anvendelse af provenu ved afhændelse af en bil, der tidligere er ydet støtte til, herunder i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af en bil,

5)støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen,

6)i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v.,

7)støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil, og

8)i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen, jf. stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet efter barnets lov kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget støtte til køb af bil efter § 90, nr. 7, i barnets lov, jf. stk. 1.

§ 115.Det er en forudsætning for støtte efter §§ 112, 113, 113 b og 114, at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.

Støtte til køb af forbrugsgoder

Forbrugsgoder er produkter, som er lavet med den almindelige befolkning som målgruppe.

Støtte til køb af forbrugsgoder er reguleret i servicelovens § 113. Det kan fx være hvilestole, hæve/sænkeborde eller trehjulede el-scootere. Støtten til køb af forbrugsgoder er som hovedregel 50 pct. af prisen på et standardforbrugsgode.

Betingelser for støtte

Det er en betingelse for at få støtte til køb af et forbrugsgode, at borgeren har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det er også en betingelse, at forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe borgerens nedsatte funktionsevne eller lette den daglige tilværelse i hjemmet. Der kan også ydes støtte, hvis forbrugsgodet er nødvendigt for, at borgeren kan udøve et erhverv.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om støtte til køb af forbrugsgoder.

Støttens omfang

Støtten omfatter kun de forbrugsgoder, der koster mere end 500 kroner. Man kan dog modtage hjælp til løbende udgifter til forbrugsgoder, hvis udgifterne til det konkrete behov inden for en overskuelig eller rimelig periode er over 500 kroner.

Støtten til køb af forbrugsgoder vil blive udbetalt som et kontant beløb til borgeren.

Man kan ikke få støtte til køb af forbrugsgoder, som findes i ethvert hjem, fx almindelige stole, borde, senge, telefoner, tv-apparater, computere.

Den nedsatte funktionsevne kan nødvendiggøre, at borgeren benytter et forbrugsgode med en særlig kvalitet eller kapacitet, som andre ikke behøver. Det kan ligeledes være nødvendigt at tilpasse forbrugsgodet gennem en særlig indretning for, at det kan betjenes af borgeren, fx en el-seng med et særligt betjeningspanel.

Udskiftning og reparation

Som udgangspunkt vil der ikke blive ydet hjælp til udskiftning og reparation af forbrugsgoder.

Ophold i udlandet

Borgeren kan medtage et forbrugsgode til udlandet uanset opholdets varighed, fordi forbrugsgodet er borgerens ejendom.

 bestyrelsen Amputationskredsen