Hele siden er skrevet af Steen Christiansen, socialrådgiver, cand.adm.pol.

Når du er ny opereret, sker der

store ændringer i dit liv, men

derfor skal du ikke sige dit job op.

Een meget konkret og praktisk ændring er, om din bolig er indrettet til din nye situation og om du har brug for hjælpemidler. Det kan også være, hvis du er enlig, at du har brug for praktisk hjælp i hverdagen.

Det er derfor meget vigtig at du sideløbende med din genoptræning, hvis den sker på sygehus, at du kontakter kommunen, om skal vurdere hvad dit behov er. Det er vigtig at din bolig er indrettet efter dit behov, den dag du udskrives fra sygehuset efter genoptræningsforløbet der, og den assistance du har behov for er på plads.  

Et godt råd er ikke at vente med at kontakte din kommune. Så snart du enten selv eller en af dine pårørende har mulighed, skal du sørge for, det sker. Det må hellere gå for hurtigt end for langsomt. Det kan være nødvendigt at udstyre din pårørende med fuldmagt, hvis kommunen ikke umiddelbart anerkender, at du ikke selv kan kontakte kommunen, men må lade dig repræsentere af en pårørende eller ven.

Du skal videre i livet, og det kan du læse mere om længere nede på siden. Usikkerhed om fremtidigt forsørgelsesgrundlag og hvilke muligheder der er, behandles længere nede på siden i et særskilt afsnit.

Hvem kan få hjælp efter Serviceloven og Ældreloven?

Ældreloven gælder for dig, der er blevet folkepensionist jævnfør reglerne om social pension. Desuden skal du have nedsat funktionsevne samt et behov for hjælp, pleje og omsorg til varetagelse af den daglig livsførelse.

Hvis du ikke er pensionist, kan du godt få hjælp efter Ældreloven, hvis du har behov for personlig pleje, der kan sidestilles med borgere, der er folkepensionister. Udgangspunktet for borgere, der ikke er pensionister, vil dog fremadrettet være, at hjælpen gives efter Servicelovens regler.

Du kan også få hjælp hvis du ikke er pensionist.

Denne hjælp kan du få fra 1. juli 2025, hvis du er pensionist og har behov for hjælp

• Rengøringshjælp (en del af helhedspleje)
• Personlig pleje (en del af helhedspleje)
• Rehabilitering (en del af helhedspleje)
• Genoptræning uden lægehenvisning (en del af helhedspleje)
• Indkøbshjælp (en del af helhedspleje)
• Hjælp til tøjvask (en del af helhedspleje)
• Madservice
• Aflastning
• Midlertidigt ophold uden for hjemmet
• Plejeorlov
• Selvudpeget hjælper
• Boligindretning
• Invalidebil

Dette gælder også for personer under folkepensionsalderen. Reglerne er indholdsmæssigt identiske for denne gruppe og findes i Serviceloven.

For alle pensionister både over og under folkepensionsalderen og har nedsat funktionsevne med behov for hjælpemidler. boligindretning eller befordring, herunder handicapbil, så skal vi se i Serviceloven.

Hvis du er beskæftigelse skal vide, at der findes en lovgivning om hjælp til handicappede i erhverv og også om indretning af arbejdspladsen i arbejdsmiljøloven, så den passer til dit nye behov. Siges du op skal arbejdsgiveren dokumentere at han har søgt at omplacere dig til en anden stilling.

Skal du ud og søge nyt job, gælder at du i forbindelse med ansøgning hos offentlige arbejdsgivere er der regler om, at du har krav på en personlig ansættelsessamtale og ansættes du ikke skal det begrundes .

Hvorfor er genoptræningsplanen vigtig?​

Genoptræningsplanen er afgørende for at sikre et målrettet og sammenhængende forløb for patienter/borgere, som har behov for genoptræning efter udskrivelse fra sygehus. Genoptræningsplanen fungerer som en formel henvisning og er en patientrettighed, når der vurderes at være et behov for genoptræning, for eksempel hos personer med erhvervet hjerne- eller rygmarvsskade.

En fyldestgørende genoptræningsplan kan have afgørende betydning for patientens videre rehabiliteringsproces og mulighed for at genvinde funktionsevne.​Læs mere om lovgrundlaget for genoptræningsplanen under Sundhedsloven i 'Bekendtgørelse om genoptræningsplaner​ og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus'​:BEK nr 918 af 22/06/2018​på retsinformation.dk (åbner på ny side).

Genoptræningsplanens fire niveauer

​1. Genoptræning på basalt niveau (almen genoptræning)
2. Genoptræning på avanceret niveau (almen genoptræning)
3. Genoptræning på specialiseret niveau
4. Rehabilitering på specialiseret niveau

Betydningen af korrekt henvisning

​Det er afgørende, at patienter henvises til det rette niveau af genoptræning. For patienter med behov for rehabilitering på specialiseret niveau er det særligt vigtigt, at genoptræningsplanen udarbejdes på en specialiseret afdeling, minimum på regionsfunktionsniveau, så patienterne får en kvalificeret vurdering og henvisning.​

Om Den Gode Genoptræningsplan (GGOP)

Genoptræning og optræning

af Bodil Kaalund Bruun, Socialrådgiver og cand.soc. Opdateret: 22.08.2025

 

• Hvis du har brug for genoptræning, mens du er indlagt, er det sygehuset, der sørger for din genoptræning. Hvis du skal have genoptræning efter endt sygehusophold, skal sygehuset lave en genoptræningsplan, så din kommune kan sætte genoptræningen i værk.
• Hvis du ikke har været indlagt, men får brug for genoptræning for eksempel efter et fald eller længere tids sygdom, er det udelukkende din kommune, der skal vurdere dit behov og tilbyde dig genoptræning.
• Der findes forskellige former for genoptræning og vedligeholdelsestræning. De er alle gratis for dig. Træning kan være for eksempel genoptræning af dine muskler, træning af din hukommelse eller personlige færdigheder som at spise eller tage tøj på.

 

 

Hvad er genoptræning?

Genoptræning er optræning af din funktionsevne, enten for at:

• opnå samme funktionsniveau som tidligere
• eller opnå det bedst mulige funktionsniveau

Du kan for eksempel få brug for genoptræning efter:

• indlæggelse på sygehus (operation, sygdom, ulykke)
• svækkelse efter længere tids sygdom i dit hjem

Efter du har afsluttet et genoptræningsforløb, kan du få brug for en vedligeholdelsestræning for at fastholde dit funktionsniveau.

 

Hvem har ansvaret for at give dig genoptræning?

Hvis du er indlagt på et sygehus og får genoptræning under indlæggelsen, er det sygehuset, der har ansvar for din genoptræning. Al genoptræning uden for sygehuset er kommunens ansvar.

Hvis du har brug for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, skal sygehuset tage stilling til, om det skal være det, man kalder "specialiseret genoptræning" på et sygehus, eller "specialiseret rehabilitering" eller "almindelig genoptræning" i et kommunalt tilbud.

 

Genoptræningsplan

Sygehuset skal give dig en skriftlig genoptræningsplan senest på det tidspunkt, hvor du bliver udskrevet. Planen skal sendes til din kommune, din egen læge samt til det valgte sygehus, hvis du skal have specialiseret genoptræning på et sygehus.

En genoptræningsplan skal blandt andet indeholde en beskrivelse af dit funktionsniveau før og efter indlæggelse, hvilke begrænsninger i funktionsevnen genoptræningen skal rette sig imod og hvornår kommunen (eller sygehuset ved specialiseret genoptræning) senest skal tage kontakt til dig. Du kan læse mere om genoptræningsplaner i Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, pkt 5.

Hvis du bliver udskrevet fra et privat sygehus, som har behandlet dig på vegne af det offentlige sundhedssystem, skal sygehuset tilsvarende give dig en genoptræningsplan.

Du har ret til (en garanti) at komme hurtigt i gang med din genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Det betyder, at hvis din kommune ikke kan starte din genoptræning (som er beskrevet i din genoptræningsplan) inden for syv dage efter du er udskrevet, kan du vælge en privat leverandør, med hvem der er indgået aftale med.

Det er din kommune, der har ansvaret for al genoptræning efter en indlæggelse på sygehuset og efter anden form for sygdom, hvor du ikke har været indlagt. Det gælder også vedligeholdelsestræning.

Hvis du skal have genoptræning efter sygdom, hvor du ikke har været indlagt, er din kommune ikke forpligtet til at lave en genoptræningsplan, men du skal have en skriftlig begrundet afgørelse, og din kommune kan vælge at udarbejde en såkaldt handleplan, hvor formålet med træningen er beskrevet.

 

Hvor skal du have genoptræning?

Når kommunen har fået din genoptræningsplan fra sygehuset, eller du skal i gang med genoptræning efter sygdom, hvor du ikke har været indlagt, kan du typisk vælge mellem forskellige steder.

Nogle kommuner har egne genoptræningsinstitutioner, andre har lavet aftale med andre myndigheder eller privat praktiserende, for eksempel fysioterapeuter eller ergoterapeuter. Genoptræning kan enten være individuel eller på hold sammen med andre. Nogle former for genoptræning kan foregå i dit hjem.

Hvis du skal have specialiseret genoptræning på et sygehus, har du typisk også forskellige muligheder. Snak med din kommune om lige netop dine valgmuligheder.

 

Hvad koster genoptræning?

Genoptræning efter sygehusophold, som sygehuset har vurderet som nødvendig, er gratis. Kommunen skal tilbyde dig det som vederlagsfri genoptræning. Det betyder, at din kommune ikke kan erstatte din genoptræning med for eksempel tilskud til fysioterapeutisk behandling, hvor du selv skal betale en andel.

Hvis kommunen vurderer, at du skal have genoptræning efter sygdom (hvor du ikke har været indlagt) eller vedligeholdelsestræning, er det gratis. Nogle kommuner tilbyder genoptræning under døgnophold, hvis du har brug for omfattende og intensiv træning. Da er træningen fortsat gratis, men der er en egenbetaling for dele af selve opholdet.

Hvad er optræning som en del af socialpædagogisk bistand?

Hvis du på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp og støtte, kan kommunen bevilge socialpædagogisk bistand. Du kan få socialpædagogisk støtte, når du har behov for omsorg, støtte og/eller hjælp til udvikling af færdigheder, så du kan leve dit liv på egne præmisser eller så selvstændigt som muligt. Socialpædagogisk bistand omfatter også træning for eksempel til at klæde sig på eller spisetræning - i det hele taget optræning i daglige færdigheder. Optræningen er gratis. 

 

Hvad er optræning som en behandlingsmæssig indsats?

Hvis du på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for optræning for at bevare eller forbedre dine fysiske, psykiske eller sociale funktioner kan kommunen bevilge en særlig behandlingsmæssig optræning, hvis der ikke er andre lovmæssige muligheder for behandling. Det kan for eksempel være fysioterapeutisk eller ergoterapeutisk behandling, der skal tilrettelægges særligt til dig. Den behandlingsmæssige optræning er gratis.

 

Hvis du vil vide mere

Det er en god idé at kontakte din kommune for at høre mere om tilbud til dig inden for genoptræning, vedligeholdelsestræning og optræning. Du kan også snakke med din læge om behov for genoptræning, hvis du for eksempel er svækket efter længere tids sygdom.

Referencer

• Sundhedsloven
• Lov om social service
• Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
• Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner

Kilder

Fagmedarbejdere

Bodil Kaalund Bruun

Socialfaglig konsulent, Regionshospitalet Gødstrup, Socialmedicin & Rehabilitering

Birte Maigaard

Overlæge, Regionshospitalet Gødstrup, Socialmedicin & Rehabilitering

Hans Christian Kjeldsen

Ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

 

Amputationsrådgivning

Se kontaktoplysninger

Amputationsrådgiverne tilbyder hjælp og vejledning til borgere i Region Sjælland, som får amputeret et ben. Tjek din egen region for tilsvarende tilbud.

Amputationsrådgiverne er uvildige, og ikke udøvende behandlere i rehabiliteringsforløbet. Rådgiverne skal stå til rådighed for borgeren og dennes pårørende.

Amputationsrådgiver projektet løber over 2,5 år og har til formål, at undersøge om en amputationsrådgiver funktion i Region Sjælland kan skabe større sammenhæng for borgere med en nyligt gennemført benamputation. Rådgiverne kan indgå i de eksisterende forløbs- og samarbejdsstrukturer. Projektet evalueres løbende.

Rådgiverne tager udgangspunkt i borgerens behov, og kan bl.a. hjælpe med at koordinere planlagte indsatser, på tværs af region og kommune. Tilbuddet kan også bestå af støtte og vejledning i forhold til sorg/krise, afdækning af problemstillinger og individuelle løsningsforslag.

Alle som får amputeret et ben i Region Sjælland fra 1.12.23, vil få tilbudt kontakt med en amputationsrådgiver det første år efter amputationen. Første besøg kan gennemføres på sygehuset eller i hjemmet. Der er ansat fire amputationsrådgivere i projektet, som hver er tilknyttet et af regionens sygehuse, samt dertil hørende kommuner. Amputationsrådgiverne er ansat i Vidensenhed for Rehabilitering og palliation ved Sår og Amputationer (ViRSA).

Læs mere om de enkelte rådgivere, klyngerne og find informationsmateriale til både borgere og fagfolk herunder. 

Holbæk klyngen

Holbæk klyngen består af Holbæk Sygehus og kommunerne Odsherred, Holbæk, Kalundborg og Lejre.

I Holbæk klyngen er Lene Jæger amputationsrådgiver. Lene kan kontaktes via mobil 21 19 43 94 på eller via e-maillejag@regionsjaelland.dk

Find informationsmateriale som pdf her:

• Borger Folder Holbæk (1)
• Fagfolk Folder Holbæk

Køge klyngen

Køge klyngen består af Sjællands Universitetshospital, Køge, og kommunerne Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Faxe og Stevns.

I Køge klyngen er Thomas Borregaard amputationsrådgiver. Thomas kan kontaktes via mobil på 21 18 96 44 eller via e-mailtborr@regionsjaelland.dk

Find informationsmateriale som pdf her:

• Borger Folder Køge
• Fagfolk Folder Køge

Nykøbing Falster klyngen

Nykøbing Falster klyngen består af Nykøbing Falster sygehus og kommunerne Lolland, Guldborgsund og Vordingborg.

I Nykøbing Falster klyngen er Birgitte Bjørn Svendsen amputationsrådgiver. Birgitte kan kontaktes via mobil på 21 19 30 71 eller via e-mailbisv@regionsjaelland.dk

Find informationsmateriale som pdf her:

• Borger Folder Nykøbingfalster
• Fagfolk Folder Nykøbingfalster

Næstved Slagelse klyngen

Næstved Slagelse klyngen består af Næstved og Slagelse sygehus, og kommunerne Ringsted, Slagelse, Sorø og Næstved.

I Næstved Slagelse klyngen er Katja Kupiec Scheegell amputationsrådgiver. Katja kan kontaktes via mobil på 21 19 11 40 eller via e-mailkasche@regionsjaelland.dk

Find informationsmateriale som pdf her:

• Borger Folder Næstvedslagelse
• Fagfolk Folder Næstvedslagelse

Hvorfor skal du ikke sige dit job op fordi

du er uheldig og kommer alvorligt til skade

 

Det skal du ikke af især fire vigtige årsager:

1. ingen takker dig, bortset fra arbejdsgiveren,
2. der har retten til at lede og fordele arbejdet i din situation,
3. og den har du gjort værre ved selv at sige op, fordi
4. du mister retten (sanktioneret) til økonomisk hjælp i en periode.

 

Det kaldes selvforskyldt ledighed, og betyder at du sanktioneres i normalt 3 uger (111 timers) karantæne fra dagpenge, hvor du ikke får udbetaling. Karantænen afvikles ved, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet som ledig i 3 uger, uden at få dagpenge. Helbredsmæssige årsager kan være en gyldig grund (dokumenteret med lægeerklæring)

 

Et godt råd: Skulle du få den tanke selv at sige dit job op, så kontakt din A-kasse og lad dem fortælle, hvilke konsekvenser det har for dig, og sikkert også din familie.

 

Uheldet er ude. Du kommer voldsomt til skade. For at redde dit liv eller nedsætte risikoen for forværring af din skade, må lægerne sammen med dig, hvis du kan, dine pårørende eller andre, træffe den beslutning, at de er nødt til at amputere den eller de legemsdele, der er alvorligt medtaget ved uheldet.

 

Dit og jeres liv har indtil i dag været almindeligt, ukompliceret med mand, to børn og fast arbejde i et privat firma. Uheldet og konsekvenserne efter ulykken, har helt naturligt sat jeres liv i kaos. Hvad skal der nu ske? Hvad med jeres ejerbolig, hvad med dit arbejde og hvad med jeres samliv i familien.

 

Du ved godt, at det er kommunen, som skal hjælpe. Det har du en forventning om, da du jo i mange år har betalt skat til samfundet og forventer at få hjælp herfra.

 

Men inden, er det vigtig at se på, om andre eller andet er i spil til at hjælpe dig og familien i den helt akutte fase, og senere se på hvad dine og jeres fremtidsmuligheder er.

 

Der er to faser:

Den akutte

og

den fremtidige

 

 

Først og fremmest er du jo på sygehuset, der står for din behandling og indledende behandling og genoptræning. Dit firma fortsætter med at udbetale din løn, så økonomien er i første omgang, som den altid har været. Du skal sørge for at meddele firmaet, at du er syg – altså ikke kan møde på arbejde. Det skal du gøre på allerførste fraværsdag.  

Du har som regel ret til løn, hvis du bliver syg eller kommer til skade og skal sygemelde dig. Retten til løn under sygdom afhænger dog af din konkrete ansættelse. Er du funktionæransat, er du som udgangspunkt berettiget til at modtage fuld løn under sygdom.  

Din arbejdsgiver må godt kræve, at du fremlægger en lægeerklæring, som konstaterer, at du er syg.   

 

I følge funktionærloven har du krav på fuld løn under dit sygdomsforløb fra den første fraværsdag og frem til den sidste. Fuld løn er med pension, provision, tillæg, såsom funktionstillæg, kvalifikationstillæg, personlige tillæg osv.  Hvis du arbejder fast på forskudte tidspunkter, tælles tillæg med, men er du varslet på overarbejde og sygemelder dig, kan du som udgangspunkt ikke få løn for de timer.  

 

Vigtigt om økonomien:  Dine dagpenge påvirkes ikke af din ægtefælles indkomst, det gør kontanthjælp.

 

Hvis du ikke er berettiget til løn under sygdom, skal din arbejdsgiver som udgangspunkt betale sygedagpenge i de første 30 sygedage (30 kalenderdage). Herefter overgår du til at modtage sygedagpenge fra kommunen. 

For at være berettiget til at modtage sygedagpenge fra din arbejdsgiver, skal du have været uafbrudt beskæftiget ved din arbejdsgiver inden for de seneste 8 uger, og du skal have arbejdet mindst 74 timer. 

Hvis du ikke opfylder beskæftigelseskravet, skal du anmode om sygedagpenge ved kommunen. Se nedenfor.

 

Som funktionær er du omfattet af funktionærloven. En regel i funktionærloven giver din arbejdsgiver mulighed for at opsige dig med forkortet varsel, hvis du inden for en periode på 12 måneder har været syg i 120 dage. Det kaldes 120-sygedages-reglen.

Og husk så at sygdom betragtes i funktionærloven som såkaldt lovligt forfald. Det betyder, at arbejdsgiver som udgangspunkt ikke kan opsige en medarbejder grundet sygdom.

Er fraværet langvarigt eller meget hyppigt, kan dette dog være en saglig opsigelsesgrund for arbejdsgiveren.

 

Så langt så godt.

 

I sygdomsperioden skal der jo ske et eller andet, der kan forbedre din helbredsmæssige situation. Efter reglerne i sundhedsloven starter sygehuset et genoptræningsforløb, og efter en lægelig vurdering er det kommune der skal fortsætte genoptræningsforløbet.

Hvad er genoptræning?

Genoptræning er optræning af din funktionsevne, enten for at:

• opnå samme funktionsniveau som tidligere
• eller opnå det bedst mulige funktionsniveau

Du kan for eksempel få brug for genoptræning efter:

• indlæggelse på sygehus (operation, sygdom, ulykke)
• svækkelse efter længere tids sygdom i dit hjem

Efter du har afsluttet et genoptræningsforløb, kan du få brug for en vedligeholdelsestræning for at fastholde dit funktionsniveau.

 

Hvis du er indlagt på et sygehus og får genoptræning under indlæggelsen, er det sygehuset, der har ansvar for din genoptræning. Al genoptræning uden for sygehuset er kommunens ansvar.

Hvis du har brug for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, skal sygehuset tage stilling til, om det skal være det, man kalder "specialiseret genoptræning" på et sygehus, eller "specialiseret rehabilitering" eller "almindelig genoptræning" i et kommunalt tilbud

 

Sygehuset skal give dig en skriftlig genoptræningsplan senest på det tidspunkt, hvor du bliver udskrevet. Planen skal sendes til din kommune, din egen læge samt til det valgte sygehus, hvis du skal have specialiseret genoptræning på et sygehus.

En genoptræningsplan skal blandt andet indeholde en beskrivelse af dit funktionsniveau før og efter indlæggelse, hvilke begrænsninger i funktionsevnen genoptræningen skal rette sig imod og hvornår kommunen (eller sygehuset ved specialiseret genoptræning) senest skal kontakte dig.

 

Du har ret til (en garanti) at komme hurtigt i gang med din genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Det betyder, at hvis din kommune ikke kan starte din genoptræning (som er beskrevet i din genoptræningsplan) inden for syv dage efter du er udskrevet, kan du vælge en privat leverandør, med hvem der er indgået aftale med.

Det er din kommune, der har ansvaret for al genoptræning efter en indlæggelse på sygehuset

 

Når kommunen har fået din genoptræningsplan fra sygehuset, eller du skal i gang med genoptræning efter sygdom, hvor du ikke har været indlagt, kan du typisk vælge mellem forskellige steder.

Nogle kommuner har egne genoptræningsinstitutioner, andre har lavet aftale med andre myndigheder eller privat praktiserende, for eksempel fysioterapeuter eller ergoterapeuter. Genoptræning kan enten være individuel eller på hold sammen med andre. Nogle former for genoptræning kan foregå i dit hjem.

Hvis du skal have specialiseret genoptræning på et sygehus, har du typisk også forskellige muligheder. Snak med din kommune om lige netop dine valgmuligheder.

 

Det hele handler om at få dig på fode (!) igen, så du og familien kan komme videre med jeres liv.

 

Så din fokus er på genoptræning. Men fokus er også at få dig tilbage i arbejde igen.

Som udgangspunkt skal du selv sørge for transport til genoptræning uanset om træningen foregår på kommunens træningscenter eller på sygehuset. Har du fået en genoptræningsplan efter indlæggelse på et sygehus, kan du søge om befordringsgodtgørelse eller transport til genoptræning. Det er en betingelse for at være berettiget til befordringsgodtgørelse eller transport med taxa, at du har en genoptræningsplan.

 

Befordringsgodtgørelsen svarer til det efter forholdets billigste, forsvarlige transportmiddel hvis du anvender offentlige transportmidler. Det kan være flextur/plustur, færge og tog en del af den offentlige transport. (uanset om det er besværligt - det billigste).

Hvis du kører i egen bil, svarer befordringsgodtgørelsen til statens laveste takst (2025 = 2,23 kr/km). Du skal måske også til at søge om invalidebil, og hvis du kører egen bil, skal du søge om det blå parkeringsskilt hos danske handicaporganisationer, der giver ret til at parkere på særlige parkeringspladser.

 

Hvem kan få bevilget transport med taxa?

For at være berettiget til transport med taxa til og fra dit genoptræningssted, skal din tilstand udelukke muligheden for transport med offentlige transportmidler eller egen bil.

 

Se det er ikke helt nemt, når det offentlige begynder at blande sig.

 

Nu kan det være sådan, at din skade gør at det ikke er muligt efterfølgende at bliver boende, hvis kommunen giver afslag på at ændre på boligens indretning. Så er det heldigt at ankestyrelsen har udtalt i en principafgørelse at kommunen har pligt til at anvise en egnet lejebolig til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det gælder i de tilfælde, hvor kommunen giver afslag på at yde hjælp til indretning af bolig, og hvor borgers bolig ikke er egnet som opholdssted for den pågældende.

 

Kommunen skal efter servicelovens § 116, stk. 1, yde hjælp til indretning af bolig til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Men forhåbentlig kan det gøre livet nemmere, hvis kommunens fysioterapeut umiddelbart efter udskrivning fra sygehus enten har været på besøg eller kommer på besøg for at finde ud af hvilke boligændringer, der skal til for at jeres familie kan blive boende.

 

Det kan både være forholdsvis simple ændringer, fjernelse af dørtrinet til de mere komplekse og dyre, som at indrette nyt badeværelse.  Afgørende er at tilgodese borgerens behov for at kunne blive i sin bolig. Det er borgerens behov, der er afgørende. Kommune må ikke argumentere med at det bliver for dyrt for skatteyderne, hvis det er nødvendigt for borgeren.

 

I første fase gælder det om at få hverdagslivet til at fungere med de begrænsninger, skaden betyder for familiens liv og trivsel. Her er det vigtig at familien er opmærksomme på, at der kan forekomme rolleskift. F.eks. hvem plejer at lave mad, hvem køber ind osv. Det er måske også vigtig at det medlem af familien, der ikke er invalideret, ikke overbeskytter eller overtager mere end nødvendigt.  Det kaldes Kærlighedens skjold, og det er der skrevet bøger om.

 

Den anden fase starter er når genoptræningen er godt i gang. Det er vigtigt at genoptræningen starter så tidligt og hurtigt som muligt. Erfaringerne viser, at effekten er størst, når genoptræningen starter umiddelbart efter skaden og hjemkomst fra sygehus. Det er derfor vigtigt at kommunen er forberedt og klar, og ikke er for længe om at sætte genoptræningsforløbet i gang.

 

Det er nu på tide at kigge fra det akutte og nære mod fremtiden. Hvor langt kan man komme med genoptræningen, er der fagligt belæg for at den skadede kan komme tilbage på fuldt funktionsniveau, eller skal hun se frem til et liv med handicap. Og hvilken effekt vil det få for fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet, eller er vi ude at tale om mulige fleksjob eller pension.

 

Det er så på dette tidspunkt i processen, den skadede kan blive grebet af panik. Få ro i hjerne og lade ting stå til. Har måske forventninger til at kommunen kan tilbyde hjælp. Har måske dårlig samvittighed overfor arbejdsgiver og kolleger i firmaet, der måtte overtage hendes opgaver, mens hun får fuld løn. Her er det vigtig at huske at som arbejdsgiver kan du få refusion for sygedagpenge til en medarbejder efter arbejdsgiverperioden på 30 dage. For at opnå refusion skal arbejdsgiveren anmelde medarbejderens fravær til kommunen senest fem uger efter den første sygedag. Refusionen svarer til de sygedagpenge, som medarbejderen ville have haft ret til fra kommunen. Arbejdsgiveren skal altså selv dække differencen mellem medarbejderens løn og sygedagpengene.

 

Så arbejdsgiveren får altså dækket noget af sin lønudgift.

 

Der er tre veje at gå.

 

• Du kommer tilbage til din arbejdsplads eller i job igen
• Du bliver ledig, og skal i gang med fleksjob mm
• Du kommer ikke i arbejde, og skal på pension

 

Du er tilbage på arbejdspladsen

Du bliver så klar at du fortsat er i stand til at fungere på det ordinære arbejdsmarked. Du er ikke sagt op af din arbejdsgiver, trods en lang sygdomsperiode, og han byder velkommen tilbage på din gamle arbejdsplads. Der er bare den forhindring, at din arbejdsplads er utilgængelig, fordi du enten er gangbesværet eller f.eks. sidder i kørestol.

 

Det er derfor vigtigt for arbejdsgiveren at kende de regler, der gælder for indretning af arbejdspladsen, då du kan finde dig til rette i dit nye arbejdsliv som handicappet. I

 

Arbejdstilsynets vejledning om indretning af arbejdspladser når medarbejderne skal udføre arbejdet, skal virksomheden sikre, at arbejdspladser, inventar, tekniske hjælpemidler samt valg af arbejds- og produktionsmetoder så vidt muligt passer til de enkelte medarbejdere. Arbejdsgiveren skal gennem indretningen tage hensyn til medarbejdere med handicap. En arbejdsgiver skal foretage rimelig tilpasning, når en medarbejder på grund af handicap har brug for det for at kunne fungere på arbejdspladsen på lige vilkår med andre medarbejdere uden handicap.

Kravet om rimelig tilpasning betyder, at en arbejdsgiver har pligt til at forsøge at indrette arbejdet og arbejdspladsen sådan, at en medarbejder med handicap eller sygdom har mulighed for at fungere i jobbet. Det kræves hverken, at en arbejdsgiver ansætter, forfremmer eller beholder en medarbejder, hvis vedkommende ikke er kompetent, egnet eller disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i stillingen.

Men vær opmærksom på, at når en medarbejder har et handicap, har arbejdsgiveren pligt til at træffe de foranstaltninger eller tilpasninger, der er hensigtsmæssige i forhold til den pågældendes konkrete behov. Tilpasningsforanstaltningerne skal gøre det muligt for medarbejderen at udføre de væsentligste funktioner i jobbet.

Rimelig tilpasning kan fx være:

• Nedsat arbejdstid
• Ændret opgavefordeling
• Omplacering til andet arbejde
• Tilpasning af muligheder for uddannelse og instruktion
• Særlig indretning af inventar, lokaler og udstyr, eventuelt bevilget af jobcenteret
• Personlig assistance gennem jobcentret

 

Det er jobcentret, der vurderer behovet for kompenserende ordninger i den enkelte konkrete sag. De kompenserende ordninger udelukker ikke hinanden, men kan kombineres for at opnå tilstrækkelig kompensation.

Hjælpemidler til indretning af arbejdspladsen.

En virksomhed kan få hjælpemidler til en medarbejder når:

• det er af afgørende betydning for medarbejderen
• det er ikke almindeligt forekommende på arbejdspladsen og udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiver forventes at afholde
• det kompenserer for en konkret funktionsnedsættelse

Hjælpemidlet kan både være arbejdsredskaber (fx letvægtsværktøj, specialsyede sikkerhedssko, IT-programmer mv.) eller arbejdspladsindretning (fx lift, udvidelse af dørkarme, afskærmning mv.).

 

 

Personlig assistance til erhverv

Jobcenteret kan yde tilskud til personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand for at kunne varetage deres job. Den personlige assistent må kun hjælpe med praktiske arbejdsfunktioner. De faglige og indholdsmæssige jobfunktioner skal personen med et handicap selv kunne udføre. Jobcenteret kan yde tilskud til en personlig assistent i op til 20 timer pr. uge for personer, der er beskæftiget 37 timer pr. uge.

Den personlige assistent ansættes i virksomheden på normale vilkår eller rekvireres som tegnsprogstolkning efter nærmere fastsatte regler herfor. Den personlige assistent kan desuden rekvireres hos et vikarbureau.

En assistent kan f.eks.:

• hente og bringe materialer og varetage løft
• varetage specifikke tasteopgaver, læse op, læse korrektur for stavefejl
• give hjælp til struktur og overblik over opgaver, prioritering mv.
• give tegnsprogstolkning

 

Du skal til at finde nyt job.

Ovenstående regler om kompenserende ordninger og indretning af arbejdspladsen gælder for alle virksomheder. Det er derfor vigtigt ved ansøgning til ny arbejdsgiver og ved samtale, at du gør opmærksom på., at din nedsatte funktionsevne ikke begrunder, at du ikke kan blive ansat. Men det gør det sikkert sværere at overbevise en ny arbejdsgiver, at han har denne udfordring.

 

Hvis du har et handicap og har vanskeligt ved at finde job på det almindelige arbejdsmarked, kan du søge med fortrinsadgang på ledige opslåede stillinger i offentlige virksomheder. Hvis du gør det, er arbejdsgiveren dermed forpligtet til at indkalde dig til en ansættelsessamtale. Det er en betingelse, at du lever op til de formelle uddannelseskrav, der er nævnt i stillingsopslaget.

 

Får du ikke stillingen, skal arbejdsgiveren sende en redegørelse til dit jobcenter. På baggrund af redegørelsen skal jobcentret forhandle med arbejdsgiveren om, hvorvidt du alligevel vil kunne ansættes i stillingen.

Du kan søge stillinger med fortrinsadgang på 2 måder:

• Gennem dit jobcenter: Jobcentret henvender sig til arbejdsgiveren og gør opmærksom på, at du søger stillingen med fortrinsadgang.
• Udenom jobcentret: Du gør i din jobansøgning opmærksom på, at du søger med fortrinsadgang på grund af din funktionsnedsættelse

 

Så er det ellers bare at mase på og søge jobs. Der er mange ting at forholde sig til, hvis du bliver ledig. Din A-kasse er med dig hele vejen og hjælper dig på vej. Læs om, hvad du har pligt til at gøre for at modtage dagpenge.

 

Der er forskellige tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats, og vejledning og opkvalificering. Alt sammen for at gradvist at få dig tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Rådighed - kort fortalt

Hvad skal du - meget kort fortalt - gøre for at være til rådighed?
• Være tilmeldt på jobnet.dk som ledig dagpengemodtager
• Oprette og opdatere et dækkende cv på jobnet.dk
• Aktivt søge job og registrere jobsøgning i din joblog
• Booke og deltage i samtaler og aktiviteter, vi, jobcenteret og anden aktør indkalder dig til
• Overholde aftalerne i Min Plan
• Være klar til at starte på et job med dags varsel

 

Du kan ønske at komme i fleksjob på din hidtidige arbejdsplads, dvs. i den virksomhed, hvor du er – eller senest har været – ansat på almindelige vilkår. Inden du kan ansættes i fleksjob på din hidtidige arbejdsplads, skal du opfylde de almindelige betingelser. Derudover skal du – hvis du har mere end 6 år tilbage til folkepensionsalderen - have været ansat på arbejdspladsen efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder.

Det gælder dog ikke, hvis du har været udsat for en akut opstået skade eller sygdom, fx en arbejdsulykke, og det samtidig er åbenlyst formålsløst at få dig tilbage i job på almindelige vilkår.

 

 

Samtaler kaldes kontaktforløb.

Du skal deltage i samtaler med A-kasse og senere med Jobcentret. De første 14 uger er det A-kassen du har kontakt til. Der holdes 4 samtaler, hvoraf den ene er en sparringssamtale. Deltager du ikke i samtalerne, så kan du miste din ret til dagpenge.

 

Når du er ledig skal du være aktivt jobsøgende for at modtage dine dagpenge. Her er oplistet, hvad der skal til for at være aktivt jobsøgende.

• Følg de aftaler, du har i Min Plan.
• Søg løbende job, som du har erfaringer og kvalifikationer til.
• Søg på den måde, der er normalt inden for faget.
• Søg over i andre fag, du kan udføre, hvis du ikke kan få job inden for dit eget fag.
• Registrér alle dine søgte job mindst én gang om ugen i din joblog på A-kassens jobportal
• Tilføj 1 af dine nyeste ansøgninger mindst én gang om måneden i din joblog på A-kassens jobportal.

Hvis du har fået job, og der er seks uger til du skal starte i jobbet, er du fritaget for de regler der gælder jobsøgende. Du skal huske at registrere det hos din A- kasse

 

Er du ikke medlem af en A-kasse, så skal du henvende dig på jobcentret i kommunen. Ydelsen herfra, kontanthjælp, er væsentligt mindre end dagpengene.  Desuden er ydelsen beregnet på grundlag af familiens samlede indkomst, hvilket kan betyde at familien skal leve af den enes indkomst. Indtægter lægges sammen og må ikke udgøres af mere end to gange kontanthjælp.   Det er her den gensidige forsørgelsespligt slår hårdt igennem.

 

For gifte par påvirker ægtefællens indkomst muligheden for at modtage kontanthjælp. Er du derimod samlevende uden at være gift, har din partners indkomst ingen indvirkning på din ret til ydelse. Der kan blive tale om fordele ved fælles husførelse. Din formue, må ikke overstige 16.200 kr. for ægtefæller det dobbelte.  og der gælder særlige regler vedrørende ejerbolig, pensionsopsparing og bil. Ved formueberegningen skal der tages hensyn til om formuen er afsat til bestemte formål etablering i erhverv, uddannelse. Biler, sommerhuse, stor friværdi betragtes som formue.

 

Fleksjob

Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare.

Disse betingelser skal være opfyldt, for at kommunen kan bevilge dig et fleksjob:

• Du skal være under folkepensionsalderen
• Kommunen skal vurdere, at din arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat
• Alle muligheder for at opnå en almindelig ansættelse, fx gennem omplacering, skal være undersøgt.

 

Der findes fleksjob inden for alle brancher. I et fleksjob kan du både arbejde med det fag, du er uddannet til eller har erfaring med fra tidligere. Eller du kan skifte fag og bruge dine erfaringer på nye måder.

 Selve fleksjobbet er midlertidigt i fem år ad gangen, hvis du er startet i dit fleksjob efter 2012, og du ikke er fyldt 40 år. Efter 4½ år skal kommunen vurdere, om du fortsat er berettiget til et fleksjob.  Hvis kommunen vurderer, at det er du, kan du sagtens blive i det samme fleksjob.

Hvis du er fyldt 40 år, kan du få et permanent fleksjob efter dit første fleksjob. Det kan ske, hvis du fortsat opfylder betingelserne for et fleksjob, og kommunen vurderer, at din arbejdsevne fortsat er nedsat i et omfang, der gør, at det ikke fremover er muligt for dig at komme i arbejde på almindelige vilkår.

Hvis du blev ansat inden 1. januar 2013

Hvis du blev ansat i dit nuværende fleksjob inden 1. januar 2013, skal kommunen ikke hvert femte år vurdere, om du fortsat er berettiget til fleksjob. Men hvis du skifter til et nyt fleksjob, gælder de samme regler som for fleksjob oprettet 1. januar 2013 eller senere.

Opfølgningssamtaler

Du vil blive indkaldt til en personlig samtale med kommunen, hver gang der er gået 2 ½ år i fleksjobbet.  Dette gælder, uanset om du er ansat før eller efter 2013.

 

Hvad kræver det at få fleksjob:

Særlige behov i ansættelsen Nedsat daglig arbejdstid Det forventes at der i fleksjobbet kan tages højde for følgende skånehensyn: Ugentlig fridag Ekstra pauser i løbet af dagen Behov for varierende arbejdsstillinger i løbet af arbejdsdagen Behov for varierende arbejdsopgaver i løbet af arbejdsdagen Fri for ensidigt gentaget arbejde Fri for fysisk belastende arbejdsopgaver Fri for armbelastende arbejdsopgaver Fri for arbejde over skulderhøjde Behov for kort gangdistance Fri for støjende omgivelser Behov for struktureret arbejdsdag og arbejdsopgaver Fri for stressende arbejdsopgaver Behov for rolige omgivelser Andet

 

 

Førtidspension

 

Kommunen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension.

Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år og til folkepensionsalderen, med en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne.

Dog kan personer i alderen 18-39 år også tilkendes førtidspension i særlige tilfælde.

Førtidspension kan tilkendes, hvis arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, at den pågældende ikke er eller kan blive i stand til at forsørge sig selv ved et indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob.

Påbegyndelse af sag om førtidspension

Kommunen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning. En ansøgning om hjælp skal behandles bredt ud fra en samlet vurdering af borgerens situation efter reglerne i retssikkerhedsloven.

Påbegyndelse af en sag om førtidspension forudsætter som hovedregel, at alle relevante aktiverings- og behandlingsmæssige samt øvrige foranstaltninger – skal være prøvet, og det skal være dokumenteret, at den pågældendes arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i forhold til ethvert erhverv.

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.